
Vi følger udviklingen
Vores tiltag | COVID-19
Spredningen af covid-19 har igen fået fat i samfundet. Myndighederne anbefaler, at vi begrænser vores kontakt med andre og at flest muligt arbejder hjemmefra.
I Broager Sparekasse passer vi fortsat på hinanden og vores kunder ved at overholde myndighedernes retningslinjer for god hygiejne og afstand.
Flere af vores medarbejdere fra administrationen arbejder hjemmefra, og vi indretter os med endnu mere afstand til hinanden på kontorerne og ude i filialerne.
Filialerne er fortsat åbne
Du kan stadig besøge os i filialerne, hvor vi har afstandsmærkning, afskærmning ved kassen og håndsprit tilgængeligt.
Ved fysiske kundemøder sørger vi for, at der også i mødelokalerne er håndsprit tilgængeligt, vi undgår håndtryk, vi serverer ikke kaffe eller andet, vi sørger for god afstand og så spritter vi kontaktflader af efter alle møder.
Vi opfordrer alle vores kunder til også at overholde retningslinjerne og blive hjemme ved mistanke om sygdom.
Online kundemøder
Hvis du som kunde er mere tryg ved at afholde et online kundemøde, så sidder vores rådgivere også klar bag skærmene.
Aftal med din rådgiver, hvad du foretrækker. Vi er klar til en snak om din økonomi – uanset om det er online eller ved fysisk fremmøde.
Husk, at mange af dine bankforretninger kan du også selv gøre hjemmefra via din netbank.
Vi følger rådene
De af vores medarbejdere, der møder på arbejde, følger Sundhedsstyrelsens råd om håndvask og håndsprit, og at vise hensyn og begrænse fysisk kontakt. Derudover har vi også aflyst eller rykket vores interne sociale aktiviteter til senere.

Vi opfordrer både kunder og kolleger til at følge Sundhedsstyrelsens råd om at beskytte sig selv og andre.