Vejen

Vi slår dørene op på Nørregade 8 i Vejen og holder åbent hus

  

D. 1. maj flytter Vejen og Brørup afdeling sammen i nye lokaler på Nørregade 8 i Vejen.

Indvielsen af de nye lokaler markeres med åbent hus d. 3. maj, hvor der også er Open by Night i byen. Her vil afdelingen være vært for en forfriskning, ligesom byens borgere og kunder har mulighed for at hilse på medarbejderne og se de nye lokaler.

Samtidig med indvielsen etablerer sparekasse en ny erhvervsafdeling i Vejen, hvor Jørgen Schmidt bliver afdelingsdirektør. Jørgen Schmidt har igennem en årrække været leder af Vejen Garden og er et kendt ansigt i Vejen og Brørup området. Rolf Møller Jepsen vil som hidtil være afdelingsdirektør for privat.

Adm. direktør Max Hovedskov udtaler: ”Vi glæder os utrolig meget til at samle 15 dygtige og engagerede medarbejdere i Vejen afdeling. Afdelingen har stærke kompetencer indenfor både privat og erhverv og har en størrelse, hvor videndeling og faglig sparring bliver styrket til glæde og gavn for kunderne. Som lokalt pengeinstitut sætter vi en ære i at lære vores kunder at kende og forstå deres problemstillinger og behov. Det gælder både for de private kunder og erhvervskunderne. Vi ved, at der kan opstå situationer, hvor der er behov for at træffe hurtige beslutninger. Det er her, at vi som et lokalt pengeinstitut kan gøre en forskel. ”

Max Hovedskov fortsætter med at fortælle: ”Som administrerende direktør for Sydjysk Sparekasse ser jeg et stort potentiale i at kunne byde kunderne i Vejen og omegn velkommen i en stærk og lokalforankret sparekasse, der bakker op om lokalsamfundet. Samtidig vil jeg gerne understrege, at vi med sammenlægningen af Brørup og Vejen afdelinger på ingen måde har glemt Brørup – tværtimod. Vi vil fortsat være til stede i Brørup én dag om ugen, og derudover kan der altid aftales møder efter behov. Som kunde vil du derfor fortsat møde din sædvanlige rådgiver i Brørup.”

Kontakt os i Vejen

Du er velkommen til at kigge forbi de nye lokaler i Vejen, men du kan også kontakte os, hvis du vil have en snak med en af rådgiverne om din økonomi?

Kontakt os i Vejen