Paraplyer i Vejle

Flere kræfter i Syd - fusionen er godkendt

Velkommen til Sydjysk Sparekasse

Vi er glade for at kunne informere om, at den planlagte fusion mellem Frøs Sparekasse og Broager Sparekasse er blevet godkendt af repræsentantskabet i Broager Sparekasse den 21. september og af repræsentantskabet i Frøs Sparekasse den 28. september 2023.

Mandag den 2. oktober har vi modtaget godkendelsen fra Finanstilsynet, og Sydjysk Sparekasse er derved en realitet.

Broager Sparekasse og Frøs Sparekasse er to solide og veldrevne sparekasser, der fusionerer og bliver til en endnu stærkere sparekasse. En sparekasse bygget på de værdier du allerede kender os for; vi er lokale, ordentlige, har stærke kompetencer og er et godt sted at være. Vores nye navn er Sydjysk Sparekasse.

Det nye navn signalerer, at vi er en lokal forankret sparekasse. Samtidig signalerer det, at vi dækker bredt lokalt og regionalt, og at vi bliver en større sparekasse.

Vi er fortsat din lokale sparekasse

Sydjysk Sparekasse har tilsammen mere end 300-års erfaring og har dybe rødder i Syd- og Sønderjylland. Sydjysk Sparekasse vil fortsat være en nærværende garantsparekasse med lokale afdelinger i Syd- og Sønderjylland. Vi vil også i fremtiden tilbyde dig kompetent rådgivning og hurtige svar fra vores engagerede medarbejdere. Dybest set får du din velkendte, lokale sparekasse – bare med flere kræfter.

Hvad kommer der til at ske?

Selvom vi får et nyt fælles navn, vil de fleste kunder opleve få forandringer. Hvis der sker ændringer, får du naturligvis besked. Du skal gøre som altid, og du kan kontakte din rådgiver og bruge kort, net- og mobilbank, som du plejer.

Seneste nyt til kunder i tidligere Broager Sparekasse

Er du kunde i tidligere Broager Sparekasse? Så har du modtaget vigtig information i din net- og mobilbank.

Vi nærmer os den 4. maj 2024, hvor vi flytter dine banksager fra Broager Sparekasse til Sydjysk Sparekasse.

Vi har forsøgt at gøre flytningen så nem som mulig, og rigtig mange ting sker helt automatisk. Vi flytter din NemKonto, dine øvrige konti, depoter, faste overførsler, BS-aftaler m.m. Dette gælder også for eventuelle børns konti.

Nedenfor finder du en række vigtige oplysninger om flytningen, som vi beder dig læse:

  1. Vi opdaterer din net- og mobilbank - du vil kun opleve få ændringer

    Hvis du i dag bruger net- og mobilbank, får du automatisk adgang til net- og mobilbank i Sydjysk Sparekasse. Begge fungerer på samme måde, som du kender fra din nuværende net- og mobilbank. Du vil derfor kun opleve få ændringer.

    Bemærk: Du kan ikke lave straksoverførsler fra fredag den 3. maj kl. 14:30 til mandag den 6. maj 2024 om morgenen. Almindelige overførsler bliver ikke berørt. I forbindelse med flytningen kan der derudover opleves udfald på net- og mobilbank den 5. maj fra ca. kl. 23:30 til den 6. maj 2024 kl. 02:00.

  2. Der lukkes for værdipapirhandel


    Vi lukker for værdipapirhandel i Broager Sparekasses net- og mobilbank fra mandag den 29. april 2024 kl. 17:00 til tirsdag den 8. maj 2024. Herefter kan du igen handle i din nye net- og mobilbank. Hvis du får et særligt behov for at handle værdipapirer i denne periode, skal du kontakte din rådgiver.

  3. Overførsler til og fra udlandet


    Der lukkes for overførsler til og fra udlandet fra fredag den 3. maj til mandag den 6. maj 2024.
    Modtager du betalinger fra udlandet, skal du oplyse sparekassens BIC/Swift-kode, som fra den 6. maj 2024 er ændret til FROSDK21.

  4. Skal du hæve penge i KONTANTEN-automater?


    Fra den 2. maj til den 6. maj 2024 kan du hæve op til 2.000 kr. pr. døgn. Der vil i perioden ikke være mulighed for at indsætte penge i KONTANTEN-automater.

Vi beklager de gener, flytningen giver. Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte os.

Kontakt os