Broager Sparekasse Broager filial

Covid-19

Vi lukker dørene

Vi lukker dørene

Alle kommuner er nu omfattet af nedlukningen, som regeringen og sundhedsmyndighederne har sat i værk for at komme corona-smittekurven til livs.

Vi undgår fysiske møder

Det betyder, at vi fra og med torsdag 17. december 2020 lukker dørene til vores filialer. Vi lukker derfor ned for fysiske møder – og vi opfordrer til, at allerede bookede møder afholdes som telefon- eller videomøder.
 

Du kan stadig få fat i os

Vi beklager, at vi igen må lukke dørene til vores filialer. Men opfordringen fra myndighederne er klar: Vi skal have mindre aktivitet i samfundet, og vi skal så vidt muligt undgå unødig fysisk kontakt.
 
En del af vores medarbejdere arbejder hjemmefra, møder ind på forskudte tidspunkter, så vi omgås færre. Et tiltag der skal være med til, at vi sammen får knækket smittekurven.
 
Selv om dørene er lukket og vi ikke sidder på kontorerne som vi plejer, kan du stadig få fat i os. Ring på vores hovednummer 74 18 38 38, så hjælper vi dig videre.
 
Vi er klar over, at det giver gener, at dørene til filialerne er lukkede. Du kan dog som altid hæve og indsætte penge i vores automater samt kontakte din rådgiver via netbanken eller direkte på mail, såfremt du måtte have brug for det.
 
Selv om situationen ikke er optimal, håber vi på din forståelse, og vil gøre alt for, at vi sammen kommer godt igennem denne svære tid.
 
Vi glæder os til at vi ses igen i 2021.