Monica Koldsø - Broager Sparekasse

Ny regnskabsmedarbjeder

Velkommen til Monica Koldsø

Monica Koldsø er startet i Broager Sparekasse som regnskabsmedarbejder pr. 1. marts 2020

Med 10 års erfaring i at arbejde med regnskaber og revision hos Sønderjyllands Revision, glæder Monica sig til at kaste sig ud i nye udfordringer. Hos Broager Sparekasse skal hun holde styr på den interne bogføring og sørge for, at regningerne bliver betalt.

Godt kendskab til sparekassen

”I mit tidligere job samarbejdede vi blandt andre med Broager Sparekasse, og der havde sparekassen et rigtig godt ry både som samarbejdspartner, sparekasse og som arbejdsplads”, fortæller Monica, og fortsætter: 

”Så hvis jeg skulle arbejde i et pengeinstitut, så var der ingen tvivl om, at det skulle være her”.

En anderledes opstart

På trods af en lidt anderledes opstart som følge af de tiltag sparekassen har gjort sig i forhold til coronavirus, så synes Monica, at hun er blevet taget rigtig godt imod af kolleger. 

”Pludselig blev kollegerne halveret og min oplæringsperiode blev noget anderledes, men ledelsen har klaret det super godt og har hurtigt rettet sig efter regeringens anbefalinger. Så nu er det lidt mere learning by doing, men sådan lærer man også nogle gange bedst," fortæller Monica.

Fra nærområdet

Monica er opvokset i Vamdrup, men flyttede til Sønderborg i forbindelse med jobstarten for 10 år siden. Nu bor hun med kæreste og to børn i Nordborg, og er rigtig glad for området.

Monica får arbejdssted i sparekassens Sønderborg-filial.