
Er du vores nye kollega?
Studentermedhjælper til kommunikation og marketing
Brænder du for at arbejde med kommunikation og marketing? Vil du være med til at styrke Broager Sparekasse som brand? Og kan du lave kreativt indhold til vores sociale medier?
Så er det måske lige dig, vi søger som vores nye studentermedhjælper.
Du bliver en del af en kommunikations- og marketingafdeling med to kreative medarbejdere, der jonglerer med henholdsvis ord og det visuelle udtryk, og som hver dag arbejder for at udbrede kendskabet til Broager Sparekasse i lokalområdet.
Dine primære opgaver vil være at:
- planlægge og skabe kreativt indhold til vores sociale medier og interne kanaler
- opdatere vores hjemmesidetekster samt SEO
- svare på kundehenvendelser og anmeldelser på Trustpilot, sociale medier og andre div. platforme
- håndtere SønderjyskE-billetter til vores medarbejdere og kunder
- koordinere og administrere vores sponsorataftaler og Lokalpulje
- ad hoc
Vi leder efter dig, der:
- er i gang med dit studie inden for markedsføring, marketing eller kommunikation
- har en skarp pen og er kreativt tænkende
- er struktureret og selvstændig
- er humørfyldt og kan grine af dårlig humor og platte far-jokes
Praktisk om stillingen:
- Stillingen er på 8 timer ugentligt.
I fællesskab planlægger vi dagene, så det passer til dit studie - Arbejdspladsen er primært i Broager, men der vil også være dage i sparekassens øvrige afdelinger