Ny erhvervsrådgiver i Broager Sparekasse

Martin brænder for erhvervskunderne

Martin brænder for erhvervskunderne

Erhvervsafdelingen er i februar blevet et ansigt rigere – nemlig Martin Lykke Hansen, der er blevet ansat som erhvervsrådgiver i Sønderborg. Med 12 års erfaring fra branchen – heraf de sidste 7 år som erhvervsrådgiver, er Martin den helt rigtige til jobbet.

Kunderne først

Martin har siden starten i Broager Sparekasse sat sig ind i de nye systemer og de mange nye kunder. ”Jeg trives i kontakten med kunderne, og glæder mig over at kunne være med til at sparre og udvikle deres forretning” fortæller Martin. Systemerne har været lettere at sætte sig ind i end forventet, så Martin har taget kontakt til kunderne fra starten af. Netop den tætte kontakt og indblikket i kunderne er noget af det Martin vægter allermest; ”På den måde kan jeg rådgive mine kunder allerbedst” fortsætter han.

Dynamisk, lydhør organisation

At starte i en mindre organisation som Broager Sparekasse har været nem for Martin. ”Jeg kan godt lide, at der ikke er langt fra tanke til handling”. Allerede en måned inde i Martins ansættelse har han været med til at sætte præg på hverdagen. ”Tre af mine ideer er allerede blevet omsat til praksis – dejligt med en organisation, der er modtagelig for input”.  Martin er taget godt imod af ’hele koncernen’ og ikke mindst sine nærmeste kolleger i erhvervsafdelingen.

Familiemennesket

Martin er født og opvokset i Gråsten, men har de sidste 15 år boet i Sønderborg. Sammen med sin kommende kone Lena har de børnene Eva og Magnus på henholdsvis 4 og 1 år. Fritiden bruger Martin med sin familie og venner – og så tager han sig gerne en løbetur eller et kamp på det røde grus med sin tennisketcher i hånden.
Martin Lykke Hansen, erhvervsrådgiver i Broager Sparekasse

Martin Lykke Hansen er siden februar måned været ansat som erhvervsrådgiver i Broager Sparekasse