Finanstilsynets vurdering

 Finanstilsynet er den offentlige myndighed, som fører tilsyn med, at danske pengeinstitutter overholder gældende regler herfor.

Finanstilsynet udarbejder en kort redegørelse efter hvert tilsyn i de finansielle virksomheder.

Redegørelserne beskriver Finanstilsynets vurdering af virksomhederne, herunder de centrale påbud, påtaler og risikooplysninger, som Finanstilsynet giver på baggrund af tilsynet.

Eventuelle påbud, påtaler eller risikooplysninger og svar herpå kan ses herunder:

Finanstilsynets vurdering af Broager Sparekasse

23. Februar 2016 - Redegørelse om inspektion i Broager Sparekasse

Redegørelse om inspektion i Broager Sparekasse

Indledning

Finanstilsynet var i december 2015 og januar 2016 på inspektion i Broager Sparekasse. Inspektionen var en ordinær undersøgelse, hvor alle sparekassens væsentligste områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der blev lagt størst vægt på de områder, der havde den største risiko.

Sammenfatning og risikovurdering

Sparekassens forretningsmodel er typisk for et mindre lokalt pengeinstitut, der baserer sig på traditionelle ind- og udlånsprodukter til kunder primært i nærområdet. Udlånet er fordelt med 61 procent til privatkunder og 39 procent til erhvervskunder. De tilsvarende tal for gennemsnittet af Gruppe 3 institutter er henholdsvis 52 procent og 48 procent.

Sparekassens basisindtjening og solvensoverdækning er lavere end i sammenlignelige pengeinstitutter.

På inspektionen gennemgik Finanstilsynet de 60 største udlån, 45 udlån udtaget ved stikprøve blandt sparekassens udlån med dårlig bonitet, samt alle udlån til bestyrelse og direktion. Der blev i alt gennemgået ca. 29 procent af den samlede udlånsmasse.

Gennemgangen viste, at der blandt de store udlån er en forholdsvis lav andel med normal god bonitet. Boniteten af den øvrige portefølje er bedre, men har også en væsentlig andel af udlån med svaghedstegn. Finanstilsynet fandt samlet set ikke behov for at øge nedskrivningerne i forhold til sparekassens egen vurdering.

Sparekassen fik påbud om at foretage en mere individuel værdiansættelse af stuehuse og andre boliger, der er stillet til sikkerhed for udlån til landbrug, så værdiansættelsen afspejler de reelle værdier.

Sparekassen fik enkelte påbud til de administrative og skriftlige rutiner, herunder om at formulere kreditpolitikken og markedsrisikopolitikken, så disse er præcise og i fuld overensstemmelse med den ønskede risikoprofil. Sparekassens compliance- og risikostyringsarbejde lever ikke fuldt ud op til kravene, hvorfor sparekassen fik påbud om at styrke disse funktioner.

Sparekassen fik påbud om, at bestyrelsen årligt skal foretage en samlet gennemgang af sparekassens større aktiver. Sparekassen fik endvidere påbud om, at retningslinjerne til direktionen skal præciseres på en række punkter.

Sparekassens faktiske solvens før nye nedskrivninger i 4. kvartal 2015 udgjorde 14,7 procent opgjort pr. 30. september 2015.

Sparekassen havde pr. 30. september 2015 opgjort sit individuelle solvensbehov til 9,1 procent. Finanstilsynet fandt behov for at det individuelle solvensbehov pr. 30. september 2015 skulle øges til 10,2 procent. Som følge af nye nedskrivninger i 4. kvartal 2015 kan solvensbehovet pr. ultimo 2015 reduceres med ca. 0,4 procentpoint.

Læs redegørelsen på Finanstilsynets hjemmeside

4. marts 2014 - Redegørelse om inspektion i Broager Sparekasse

Redegørelse om inspektion i Broager Sparekasse

Indledning

Finanstilsynet var i november og december 2013 på inspektion i Broager Sparekasse.

Inspektionen var en funktionsundersøgelse med fokus på bestyrelsens og direktionens arbejde, kreditområdet og sparekassens solvensbehov.

Sammenfatning og risikovurdering

Sparekassens forretningsmodel er baseret på traditionelle ind- og udlånsprodukter til kunder i Sønderjylland. Den største udlånsbranche er ejendomme, som ultimo september 2013 udgjorde 10,5 pct. af de samlede udlån og garantier.

Finanstilsynet gennemgik på undersøgelsen sparekassens 68 største engagementer samt en stikprøve på 75 engagementer udvalgt blandt engagementer over 500.000 kr.

Blandt de 68 største engagementer var der objektiv indikation for værdiforringelse (OIV) i 22. Finanstilsynet kunne ved gennemgangen af engagementerne som hovedregel tilslutte sig sparekassens vurderinger af de enkelte engagementer og nedskrivningsberegningerne.

På ledelsesområdet modtog sparekassen bl.a. påbud om, at bestyrelsen løbende skal bevilge de største engagementer. Finanstilsynet kunne i forbindelse med inspektionen konstatere, at antallet af bevillinger i bestyrelsen i 2013 var meget begrænset.

På kreditområdet fik sparekassen bl.a. påbud om at etablere funktionsadskillelse mellem på den ene side bevilling og etablering af kreditfaciliteter, og på den anden side kontrol og rapportering.

Sparekassen havde inden undersøgelsen opgjort sit individuelle solvensbehov til 9,0 pct., mens den faktiske solvens var opgjort til 11,4 pct. Finanstilsynets efterprøvelse af sparekassens opgørelse af solvensbehovet viste, at solvensbehovet burde være mindst 10,2 pct. pr. 30. september 2013. Sparekassens faktiske solvens er siden øget til aktuelt 14,0 pct., bl.a. som følge af tilførsel af ny kapital.

Læs redegørelsen på Finanstilsynets hjemmeside
2. Januar 2013 - Sparekassens kommentar til redegørelsen om inspektion i Broager Sparekasse

Nye regler betyder ekstra nedskrivninger for Broager Sparekasse.

Finanstilsynets netop overståede besøg hos Broager Sparekasse viste, at sparekassen klarer sig pænt og overholder alle tilsynsdiamantens fem pejlemærker. Men skærpede regler betyder, at sparekassen skal afsætte yderligere 45 millioner kroner til nedskrivninger.

Sparekassedirektør Lars Christensen ærgrer sig over de nye regler, der medfører, at Broager Sparekasse forventer et underskud på mellem 25 og 30 millioner kroner i 2012. Han understreger dog samtidig, at de ekstraordinære nedskrivninger på ingen måde rokker ved, at Broager Sparekasse stadigvæk er et solidt pengeinstitut. Nedskrivningerne er ikke realiserede tab, og derfor forventer Broager Sparekasse, at der kan tilbageføres en stor del af nedskrivningerne løbende.

”Vi har solvensreserveret til de ekstraordinære nedskrivninger, så derfor får de ingen betydning for vores kreditværdighed. Vores solvensmæssige overdækning vil stadigvæk være den samme. Broager Sparekasse er stadig et solidt pengeinstitut. Havde det ikke været for de nye nedskrivningsregler ville vi have haft et af de bedste regnskabsår nogensinde, og vi ser derfor lyst på fremtiden, ” siger Lars Christensen.

Sparekassen læner sig op ad et flot basisresultat for første halvår 2012, hvor den havde en vækst på 91 % i forhold til 1.halvår 2011. Pengeinstituttets basisindtjening hører desuden til i den bedste 1/3 blandt alle landets pengeinstitutter set i forhold til samlede udlån og garantier. Broager Sparekasse ligger da også efter besøg af finanstilsynet inden for alle tilsynsdiamantens grænseværdier på de fem pejlemærker; summen af store engagementer, udlånsvækst, ejendomseksponering, stabil funding og likviditetsoverdækning.
2. januar 2013 - Redegørelse om inspektion i Broager Sparekasse

Redegørelse om inspektion i Broager Sparekasse

Indledning

Finanstilsynet var i oktober 2012 på inspektion i Broager Sparekasse.

Inspektionen var en fuld undersøgelse, hvor alle væsentlige områder i sparekassen blev undersøgt.

Sammenfatning og risikovurdering

Sparekassens forretningsmodel består i at betjene kunder, der enten er bosiddende i Sønderjylland eller har relationer til Sønderjylland, med traditionelle indlåns- og udlånsprodukter.

Udlån til erhverv udgør 43 procent af det samlede udlån. Udlån til fast ejendom udgør knap 11 procent, hvilket er højere end gennemsnittet af mindre pengeinstitutter (gruppe 3 institutter), hvor ejendomseksponeringen er 6,4 procent.

Finanstilsynet gennemgik på undersøgelsen sparekassens 64 største engagementer, samt alle engagementer med direktionen og bestyrelsen. Ved undersøgelsen blev ca. 1/3 af sparekassens engagementsmasse gennemgået.

Det konstateredes, at 19 af de 64 engagementer havde OIV. Finanstilsynet vurderer, at sparekassen i en række tilfælde nedskriver for sent og for lidt. Finanstilsynet fandt således mernedskrivninger i størrelsesordenen 36 mio. kr. Mernedskrivningerne fordeler sig bredt branchemæssigt dog med en overvægt til ejendomsbranchen.

Det er Finanstilsynets vurdering, at boniteten af sparekassens kunder er under gennemsnittet blandt institutterne i gruppe 3 (mindre pengeinstitutter).

I forbindelse med undersøgelsen blev sparekassens fire domicilejendomme vurderet af Finanstilsynet. På baggrund af resultatet af disse vurderinger blev sparekassen påbudt at reducere værdiansættelsen af ejendommene med 3 mio. kr.

Sparekassen fik flere påbud på kreditområdet, herunder om fremover at foretage nedskrivningsberegninger i overensstemmelse med reglerne i regnskabsbekendtgørelsen.

Finanstilsynet vurderer, at der en stor sandsynlighed for, at en stor af nedskrivningerne allerede burde være udgiftsført i sparekassens regnskab for 1. halvår 2012. På den baggrund får sparekassen påbud om vurdere, hvor stor en del mernedskrivningerne der allerede skulle være udgiftsført i 1. halvår 2012. Endvidere har Finanstilsynet påbudt sparekassen at gennemføre en gennemgang af de mindre erhvervsengagementer med henblik på at vurdere, om sparekassen har identificeret alle kunder med objektiv indikation for værdiforringelse (OIV) og om nedskrivningerne på de mindre erhvervsengagementer er tilstrækkelige. Sparekassens eksterne revisor skal erklære sig til Finanstilsynet herom.

Sparekassen fik endelig påbud om at ændre revisionsudvalgets arbejdsgang, så sparekassens direktør kun deltager i revisionsudvalgets møder efter konkret opfordring fra udvalgets side.

Sparekassens faktiske solvens er efter udgiftsførsel af de krævede nedskrivninger opgjort til 10,2 procent og solvensbehovet til 8 procent. Pa baggrund af inspektionen har Finanstilsynet taget sparekassens opgørelse af solvensbehovet til efterretning. Da solvensbehovet ved anvendelse af kreditreservationsmodellen opgøres højere får sparekassen en risikooplysning om den beskedne solvensoverdækning. Sparekassen får samtidig påbud om at indsende en plan for styrkelsen af sin kapital.

Læs redegørelsen på Finanstilsynets hjemmeside
10. september 2012 - Sparekassens kommentar til påtale

Sparekassens kommentar til påtale for at udelade væsentlige dele af Finansntilsynets redegørelse ved offentliggørelse.

Indledning

Sparekassen kommentar til Finanstilsynets påtale til Broager Sparekasse for at udelade væsentlige dele af Finanstilsynets redegørelse ved offentliggørelse vedrørende årsrapporten for 2010.

Sparekassen har modtaget en påtale fra Finanstilsynet, fordi man ved offentliggørelsen af Finanstilsynets redegørelse om påtale af fejl i Broager Sparekasses årsrapport for 2010, ikke i første omgang fik offentliggjort hele redegørelsen.

Ved layoutarbejdet på redegørelsen til sparekassens hjemmeside, blev enkelte afsnit fejlagtigt udeladt ved offentliggørelsen. Da fejlen blev konstateret, blev forholdet herefter straks bragt i orden.

I forbindelse med den fejlagtige offentliggørelse, kommunikerede sparekassen telefonisk med Finanstilsynet. Denne kommunikation førte til lidt forvirring hos en medarbejder i sparekassen, hvorved Finanstilsynet og sparekassen talte forbi hinanden omkring spørgsmålet, hvad der mentes med den af Finanstilsynet hele fremsendte redegørelse til offentliggørelse.
10. september 2012 - Sparekassens kommentar til påtale

Redegørelse om påtale til Broager Sparekasse for at udelade væsentlige dele af Finanstilsynets redegørelse ved offentliggørelse.

Indledning

Finanstilsynet har givet Broager Sparekasse en påtale for at udelade væsentlige dele af Finanstilsynets redegørelse i forbindelse med offentliggørelsen i 2. kvartal 2012.

Sammenfatning

I forbindelse med regnskabskontrol af Broager Sparekasses årsrapport for 2010 påtalte Finanstilsynet, at årsrapporten indeholdt fejl. Finanstilsynet fremsendte en redegørelse om påtalen til sparekassen, som sparekassen skulle offentliggøre på sin hjemmeside. Ved offentliggørelsen udelod Broager Sparekasse væsentlige dele af redegørelsen.

Offentliggørelse af Finanstilsynets redegørelser

Finansielle virksomheder skal offentliggøre en redegørelse udarbejdet af Finanstilsynet, som indeholder de påbud, påtaler og risikooplysninger, som efter Finanstilsynets vurdering er af betydning for virksomhedens kunder, indskydere eller øvrige kreditorer.

I begyndelsen af maj 2012 påtalte Finanstilsynet, at Broager Sparekasses årsrapport for 2010 ikke indeholdt tilstrækkelige oplysninger om bl.a. sparekassens kreditrisici. Broager Sparekasse modtog i denne forbindelse Finanstilsynets redegørelse om påtalen samt et brev, hvoraf det fremgik, at sparekassen skulle offentliggøre redegørelsen på sin hjemmeside og meddele Finanstilsynet det, når den var offentliggjort. Redegørelsen blev fremsendt til sparekassen i papirform med henblik på indscanning og offentliggørelse.

Finanstilsynet kontrollerede efterfølgende, om Broager Sparekasse havde offentliggjort redegørelsen på sparekassens hjemmeside. Finanstilsynet konstaterede, at sparekassen havde undladt at offentliggøre væsentlige dele af redegørelsen.

De udeladte afsnit svarede til cirka en tredjedel af redegørelsen og omfattede bl.a. citater fra årsrapporten, som tydeligt viste, at oplysningerne i årsrapporten om kreditrisici var meget svage, en vurdering af hvilke oplysninger om kreditrisici, sparekassen som minimum skulle have givet i årsrapporten, samt en konstatering af, at årsrapportens oplysninger om andre finansielle risici ligeledes var utilstrækkelige. Finanstilsynet vurderer, at sparekassen havde undladt at offentliggøre de mest følsomme oplysninger i redegørelsen.

Det offentliggjorte fremstod, som om det var det oprindelige fuldstændige dokument og var på Finanstilsynets brevpapir.

Samme dag, som den delvise offentliggørelse blev konstateret, kontaktede Finanstilsynet sparekassen om forholdet pr. telefon. Sparekassen tilkendegav, at man ikke havde været klar over, at det var hele den fremsendte redegørelse, der skulle offentliggøres.

Sparekassen har efterfølgende bragt forholdet i orden ved at erstatte den delvise redegørelse med en fuldstændig på sparekassens hjemmeside.

Broager Sparekasse har som følge af dette forløb fået en påtale for at have udeladt væsentlige dele af Finanstilsynets redegørelse ved offentliggørelse.

Læs redegørelsen på Finanstilsynets hjemmeside
2. juli 2012 - Sparekassens kommentar redegørelse om påtale til Broager Sparekasse - regnskabskontrol af årsrapporten for 2010

Sparekassens kommentar til redegøelse om påtale til Broager Sparekasse - Regnskabskontrol af årsrapporten for 2010.


Alle forhold som Finanstilsynet har påtalt vedrørende sparekassens årsrapport for 2010, er rettet i sparekassens årsrapport for 2011, hvori forholdene vedrørende årsrapporten 2010 er rettet. Finanstilsynet betragter herefter regnskabskontrollen vedrørende sparekassens årsrapport for 2010 som afsluttet.

Under øvrige forhold i Finanstilsynets påtale til sparekassens regnskabskontrol af årsrapporten for 2010, fremgår det, at Finanstilsynet konstaterede tre forhold, hvor den regnskabsmæssige behandling efter Finanstilsynets mening, ikke var korrekt.

Sparekassen overtog i 2009 Sparbanks filial i Sønderborg. Sparekassen behandlede overtagelsen i 2010 regnskabet som erhvervelse af et enkeltaktiv. Finanstilsynet anså derimod købet af Sparbank filialen som en virksomhedsovertagelse. Der var dog ingen beløbsmæssige konsekvenser af regnskabsbehandlingen, og derfor i sig selv ikke væsentlig for årsrapporten 2010.

Idet sparekassen anså overtagelsen af Sparbank filialen som overtagelse af et enkeltaktiv, og ikke en virksomhedsovertagelse, behandlede sparekassen de ved købet af Sparbank filialen medfølgende nedskrivninger på udlån og garantier herefter. Idet Finanstilsynet ikke anser købet af filialen som et enkeltaktiv, men som en virksomhedsovertagelse, er behandlingen af de overtagne nedskrivninger på udlån og garantier ifølge Finanstilsynet ikke korrekt. Der var dog ingen beløbsmæssige konsekvenser af regnskabsbehandlingen, og derfor i sig selv ikke væsentlig for årsrapporten 2010.

Sparekassens datterselskab (Ejendomsselskabet af 28.1.2004) erhvervede i 2009 ejendomsselskabet ELKI Invest ApS med en ejerlejlighed som benyttes til sparekassens drift, samt en ejerlejlighed til beboelse. I årsrapporten for 2010 indregnede sparekassen værdien af ejendommene som de tidligere var bogført til i ELKI Invest, forskellen mellem den bogførte værdi i ELKI Invest og købsprisen blev indregnet som sparekassens opskrivning på ejendommene.

Finanstilsynet vurdering er, at den fulde købspris er sparekassens anskaffelsespris, og at den skal præsenteres som sådan. Der var dog ingen beløbsmæssige konsekvenser af regnskabsbehandlingen, og derfor i sig selv ikke væsentlig for årsrapporten 2010.
2. juli 2012 - Redegørelse om påtale til Broager Sparekasse - regnskabskontrol af årsrapporten for 2010

Redegørelse om påtale til Broager Sparekasse - Regnskabskontrol af årsrapporten for 2010

Indledning

Finanstilsynet har foretaget en opfølgende regnskabskontrol af Broager Sparekasses årsrapport for 2010. Kontrollen af årsrapporten for 2010 var foranlediget af en forudgående regnskabskontrol af årsrapporten for 2009, og var således begrænset til at omhandle forhold, som oprindelig var konstateret ved kontrol af årsrapporten for 2009.

Sammenfatning

Ved den opfølgende kontrol af Broager Sparekasses årsrapport for 2010 fandt Finanstilsynet flere fravigelser fra regnskabsreglerne, herunder at der var givet utilstrækkelige oplysninger om finansielle risici, hvilket efter Finanstilsynets vurdering var en fejl.

Sparekassen har modtaget påtale for, at oplysningerne om finansielle risici i årsrapporten for 2010 var mangelfulde.

Fejlen i årsrapporten for 2010 har sparekassen rettet ved at indarbejde de for 2010 manglende oplysninger i årsrapporten for 2011. Årsrapporten for 2011 er godkendt af repræsentantskabet den 21. marts 2012.

Fejlen i årsrapporten for 2010 er uddybet nedenfor.

Utilstrækkelige oplysninger om finansielle risici

Et pengeinstitut skal beskrive sine finansielle risici og sine politikker og mål for styringen af disse risici.

Oplysningerne skal gøre regnskabsbruger i stand til at vurdere karakteren og omfanget af de finansielle risici, som virksomheden har været eksponeret for i løbet af regnskabsperioden og ved udgangen af denne, samt hvordan virksomheden styrer disse risici.

Hensigten er, at kvalitative oplysninger om ledelsens mål, politikker og forretningsgange for styring af finansielle risici sammen med kvantitative oplysninger om omfanget af risici sammen skal give overblik over de risici, som brugen af finansielle instrumenter medfører.

Det er Finanstilsynets vurdering, at oplysningerne i årsrapporten for 2010 om sparekassens finansielle risici, herunder især om kreditrisiko, er utilstrækkelige, ikke mindst fordi kreditrisiko typisk udgør en af de betydeligste finansielle risici i et pengeinstitut.

Sparekassen havde således alene oplyst følgende om kreditrisici i årsrapporten for 2010:

”For at sikre en så stor spredning af kreditrisiciene som muligt, har sparekassen fastlagt rammerne for fordeling af udlånsporteføljen. Grænserne er fastlagt til, at maksimalt 50% af udlån og garantier må gives til erhvervskunder, ligesom en enkelt branche inden for erhverv maksimalt må udgøre 10% af de samlede udlån og garantier.”

”Fordelingen mellem udlån til private og erhverv er ikke væsentligt ændret gennem de seneste år, 58% til private og 42% til erhverv mod 59/41% ultimo 2009. Sparekassens udlån er derfor fortsat meget bredt funderet samtidig med, at der ingen afhængighed er af enkelte store engagementer. Udlån til landbrug udgør beskedne 4,7%, og udlån til ejendomsbranchen udgør alene 6,5%. Fordelingen anses for særdeles tilfredsstillende med de nuværende konjunkturudsigter.”

Finanstilsynet vurderer, at en regnskabsbruger ikke vil kunne vurdere den risiko, udlånsporteføljen er forbundet med, på grundlag af ovennævnte oplysninger. En sparekasse vil kunne give oplysninger om risiciene ved udlånsporteføljen på forskellige måder. Det er efter tilsynets opfattelse vigtigt, at oplysningerne giver regnskabsbruger et korrekt billede af kreditkvaliteten af udlånsporteføljen. I forhold til Broager Sparekasse vurderede tilsynet, at sparekassen som minimum skulle opdele udlånsporteføljen efter boniteten af udlånene, eksempelvis ved en opdeling på utvivlsomt gode udlån, udlån uden svaghedstegn, udlån med svaghedstegn og udlån, hvorpå der er nedskrevet, ligesom at oplysninger om karakteren og omfanget af sikkerheder var nødvendige, for at regnskabsbruger kunne vurdere sparekassens kreditrisiko.

For så vidt angår andre finansielle risici end kreditrisici, herunder likviditetsrisici, vurderer Finanstilsynet tilsvarende, at oplysningerne i årsrapporten for 2010 hverken gør det muligt for regnskabsbruger at vurdere karakteren og omfanget eller sparekassens styring af disse.

Øvrige forhold

Ved den opfølgende kontrol af årsrapporten for 2010 konstaterede Finanstilsynet endvidere tre forhold, hvor den regnskabsmæssige behandling er forkert, men hvor Finanstilsynet vurderer, at den beløbsmæssige konsekvens af den forkerte behandling ikke er væsentlig for årsrapporten. Blandt andet har sparekassen behandlet et andet pengeinstituts nedskrivninger på udlån overtaget fra dette andet institut på lige fod med sparekassens egne nedskrivninger. Således har sparekassen medtaget det andet pengeinstituts nedskrivninger i opgørelsen af sparekassens akkumulerede nedskrivninger, ligesom sparekassen har tilbageført det andet instituts nedskrivninger i sparekassens egne nedskrivninger.

Læs redegørelsen på Finanstilsynets hjemmeside