Sponsorater

...til glæde for dig, din forening og hele lokalsamfundet.

Vi bakker op om lokalsamfundet

Vi er stolte af at kunne give penge tilbage til samfundet via sponsorater, donationer og anden støtte til foreninger og klubber. 

Vores lokalområde er vigtigt for os, og det har det været lige siden begyndelsen i 1845. Vi er forankret og synlige lokalt, og det er med til at gøre os til den lokale sparekasse. Derfor støtter vi også lokalt.

Som en del af lokalsamfundet vil vi gerne bidrage, så vi sammen udvikler og skaber muligheder og gode oplevelser. Derfor støtter vi årligt lokale tiltag med godt 2,5 millioner. Vi er stolte af og glade for, at kunne give noget tilbage til vores lokalområde.

Af sponsoraftaler kan vi bl.a. nævne SønderjyskE (både herrehåndbold, fodbold og ishockey), Dybbøl Håndbold, Vidar-Ulkebøl Håndbold, BNS Fodbold og de lokale ringrider-fester.

Lokalpuljen

Hvert år sætter vi op til 200.000 kr. på højkant i Lokalpuljen. De er fordelt på 2 gange årligt, og alle klubber og foreninger kan søge om et sponsorat i Lokalpuljen. Vi støtter gerne anskaffelser, lokale aktiviteter og initiativer via Lokalpuljen.

Tidligere har Lokalpuljen bl.a. sørget for at Aabenraa Rideklub kunne få et nyt spring, Sønderborg Garden har fået et nyt althorn, Adventure Efterskolen har fået et skihop og mange sportsklubber har fået spilletøj.

 

Hvem kan søge?

Alle foreninger og klubber kan i princippet søge. Der er dog enkelte undtagelser, idet vi ikke støtter politiske og religiøse arrangementer. Vi sponsorerer heller ikke enkeltpersoner eller kommercielle arrangementer. Geografisk er det inden for vores lokalområder, vi støtter.

Hvad støtter vi?

Vi støtter gerne anskaffelser, lokale aktiviteter og initiativer.

Hvad støtter vi ikke?

Vi støtter ikke enkeltpersoner, rejser, kommercielle, politiske og religiøse projekter, arrangementer eller initiativer, der er realiseret eller gennemført inden udlodningen. Der gives heller ikke midler til drift, afholdelse af kommercielle arrangementer eller underskudsdækning af arrangementer. 

Gentagne ansøgninger vil blive frasorteret, såfremt der ikke er givet støtte til projektet ved første ansøgning.

Hvad lægger I vægt på i ansøgningen?

Ansøgningsskemaet bedes udfyldt så detaljeret som muligt for at give det bedst mulige grundlag for vurdering. Søg præcist til det, I ønsker jer. Dokumentér prisen - hav gerne indhentet et tilbud fra en potentiel leverandør. Eventuelle ekstra bilag må meget gerne vedhæftes for uddybning. Jo mere præcise tal, jo flere kan vi tilgodese.

Hvordan får man besked om en eventuel støtte?

Efter udløb af ansøgningsfristen vurderes alle de indkomne ansøgninger. De ansøgere, som vi vælger at tilgodese, får herefter direkte besked om støtten.

Hvis du som ansøger ikke har hørt fra os senest den 10. i den efterfølgende måned, er dit projekt ikke blevet tilgodeset.

De 2 ansøgningspuljer løber:

1. oktober – 31. marts, udloddes primo april
1. april – 30. september, udloddes primo oktober