Google Pay i Broager Sparekasse

Smart betaling

Google Pay 

Brug Google Pay på din Android telefon eller –tablet, og behold dine fordele ved dit kort. Google Pay er nem og enkel betaling, som virker med de Android-enheder, du allerede benytter. Dine kortoplysninger bliver hverken gemt på din enhed eller delt med forhandleren, når du betaler. Det har aldrig været nemmere og sikrere, at betale i butikker, i apps og på nettet.

For at kunne anvende Google Pay til betaling i butikker, skal din Android enhed have Android 5.0 eller højere, samt have NFC-chip.

Man skal være 16 år, for at benytte Google Pay. 

Sådan tilføjer du et kort i Google Pay

Tilføj dit kort til Google Pay - det er nemt.

  • Hent og åbn Google Pay-appen.
  • Tryk på “Betaling”-menuen.
  • Tryk på “+ Betalingsmetode”
  • Scan forsiden af dit betalingskort. Udfyld evt. manglende kortoplysninger. Alternativt, indtast selv dine kortoplysninger.
  • Accepter brugervilkår
  • Angiv SMS-kode som sendes til det telefonnummer Broager Sparekasse har registreret som dit 

Sådan tilføjer du et kort via Mobilbanken

  • Åbn Mobilbanken
  • Under "Overblik" finder du "Kortoversigt"
  • Tryk på "Tilføj til Wallet"
  • Dit kort er nu tilføjet
  • Knappen vil kun være synlig på de kort, som du ikke allerede har integreret i forvejen

Sådan betaler du

Google Pay er en nem og enkel måde at betale i butikker med din Android telefon. Betalingen sker hurtigt, og du betaler med Google Pay ved blot, at låse din telefon op med kode eller fingeraftryk, og holde den hen til betalingsterminalen, hvor du normalt lægger dit kontaktløse betalingskort. Køber du for beløb under 350 kr., kan du nøjes med kun at aktivere skærmen.

Ved betaling i apps og i netbutikker, er Google Pay en hurtigere og nemmere betalingsform, fordi du ikke længere skal bruge tid på at oprette brugerkonti eller udfylde kontaktformularer.

For at betale i apps og netbutikker i Google Chrome fra din smartphone, tablet eller computer, skal du vælge Google Pay ved kassen og godkende transaktionen.

Spørgsmål og svar - Google Pay

På hvilke mobiler virker Google Pay, og stiller den krav til mit styresystem på mobilen?

Du skal have Google Pay-appen installeret på din mobil. Den henter du, hvor du normalt henter apps. For at benytte Google Pay, skal din Android telefon have NFC-antenne og minimum Lollipop 5.0 som styresystem

Kan jeg bruge Google Pay på andre Android-enheder end en telefon?

Ja. Du kan også bruge Google Pay på Android tablets med minimum Lollipop 5.0 som styresystem

Min bedre halvdel og jeg deler mobil, kan vi begge tilmelde betalingskort til den samme Google Pay?

Nej, Google Pay er personlig og bør derfor ikke deles mellem flere personer/kortholdere. Når du lægger først kort i Google Pay vil telefonen "låse" telefonen til den person. Hvis du vil have et kort ind fra en anden person skal du først slette det kort, der allerede er i Google Pay og så kan du lægge et nyt ind.

Må jeg tilmelde mine kort til Google Pay på mit barns Android telefon?

Nej. Dine kort er personlige, og du må ikke dele kort eller kortinformationer med andre, som det også fremgår af betingelserne.

Hvilke kort kan jeg tilmelde Google Pay?

Du kan tilmelde alle Mastercard, Visa, og Visa-siden af Visa/Dankort.

Hvor kan jeg betale med Google Pay?

I alle butikker, der har kontaktløs funktion på betalingsterminalerne. Se efter ikonet for kontaktløs betaling eller Google Pay-logoet

Hvad skal jeg bruge for at benytte Google Pay?

Du skal bruge: 

 - en kompatibel Android enhed

 - et Mastercard, Visa kort, eller Visa/Dankort fra et pengeinstitut, der tilbyder Google Pay

Kan jeg bruge Google Pay til at betale på nettet?

Ja, men ikke alle netbutikker tilbyder muligheden endnu. Hvis netbutikken tilbyder betaling med Google Pay, vil det fremgå ved valg af betalingsmuligheder (betalingskort, MobilePay osv.)

Kan jeg bruge Google Pay på min firmatelefon?

Ja, du skal bare huske at slette dine kort, hvis du afleverer telefonen tilbage til firmaet. 

Kan jeg bruge Google Pay på en iPhone- eller Windows telefon?

Nej, Google Pay fungerer kun på kompatible Android-enheder.

Hvor sikker er løsningen?
Sikkerheden er høj. Google Pay er ekstra sikker, fordi der ikke ligger kortoplysninger på telefonen, og der derfor ikke udveksles kortoplysninger mellem mobil og terminal. Der er altså ikke et kortnummer, der kan aflures.

Ud over dette benyttes en række avancerede krypteringer af data.

Skulle der alligevel ske et misbrug, vil du være ligeså godt dækket, som når du benytter betalingskort.

Vi anbefaler, at du sætter mobilen til automatisk at låse, når du ikke bruger den, så andre ikke kan få adgang til mobilen og Google Pay. Mister du din mobil, skal du øjeblikkeligt kontakte pengeinstituttet, så kortene i Google Pay kan blive spærret.

Hvilke personlige data registeres i Google Pay?
Se vilkår for brug af dit betalingskort i Google Pay, samt Googles Privatlivspolitik.

I Vilkår for brug af betalingskort i Google Pay står bl.a.:

Når du tilknytter dit kort til Google Pay, samtykker du i, at dit pengeinstitut behandler personoplysninger om dig, når du bruger Google Pay, og at dit pengeinstitut kan videregive dine personoplysninger, herunder dit navn, adresseoplysninger, telefonnummer og kortoplysninger.

I forbindelse med brug af kortet giver du samtykke til, at dit pengeinstitut videregiver detaljer for de enkelte betalingstransaktioner, herunder:
• beløb, valuta og evt. rabat
• transaktionstype og -tidspunkt
• forhandlerens navn, adresse, postnummer samt branche
• transaktionsstatus (fx godkendt/ikke godkendt)
• tekniske transaktionsoplysninger
• evt. beskeder fra forhandleren 

Hvad er min selvrisiko og rettigheder, hvis min Google Pay misbruges af tredje part?
Kontakt venligst dit pengeinstitut.

Til kundeservice: 
Man har samme rettigheder som ved misbrug af betalingskort.
Får jeg en ny pinkode til Google Pay?

Nej, sikkerheden og godkendelse af betalinger med Google Pay er baseret på din kode til din telefon eller fingeraftryk/ansigtsgenkendelse. Du behøver derfor ikke pinkode til at sikre dine kort i Google Pay.

Hvordan beskytter jeg mine virtuelle kort mod misbrug?
Dine kort er personlige og bør ikke deles med andre. Du bør derfor ikke lade andre få adgang til din telefon med dine virtuelle kort. "

Hvordan kan min mobil blive misbrugt, hvis jeg får den stjålet?

Kontakt dit pengeinstitut med det samme, hvis du mister mobilen. Så kan pengeinstiuttet spærre alle kort i Google Pay. Du kan også gøre det selv via "Find min enhed" i din Google Konto

Hvad hvis jeg får min mobil tilbage?

Kontakt dit pengeinstitut og aftal, hvad I gør. Det afhænger af status på dine kort i Google Pay. Du kan også se det selv via "Find min enhed" i din Google Konto

Hvordan vælger jeg hvilket kort, jeg vil betale med i Google Pay?

Det kort, der står som foretrukket, vil være fremhævet. Har du mere end ét kort i Google Pay, vil du kunne skifte imellem dem, når du vil betale. 

Kan jeg vælge min egen kode til mit virtuelle kort

Du kan bruge den kode som du har valgt til din Android-enhen, eller benytte fingeraftryk/ansigtsgenkendelse

Kan jeg få et overblik over mine virtuelle kort?

Ja, du kan se dine tilmeldte kort i Google Pay appen, eller i kortoversigten i din mobilbank.

Jeg har forsøgt at tilføje mit kort til Google Pay, men bliver afvist.
Du skal sikre dig, at dit pengeinstitut tilbyder Google Pay. Kontakt dit pengeinstitut eller se på pengeinstituttets hjemmeside.

Virker det ikke, selvom dit pengeinstitut understøtter Google Pay, så kontakt kundeservice, så kan de hjælpe dig.

Jeg kan ikke se kortet i min Google Pay-app?

Kontakt venligst dit pengeinstitut.

Det kan skyldes manglende internetforbindelse.

Er kortet netop tilmeldt, men stadig ikke vises, er tilmeldingen fejlet. Prøv igen.

Hvad sker der, hvis min enhed ikke kan genkende mit fingeraftryk?

Din enhed vil bede om adgangskode

Hvordan sletter jeg et kort fra min Google Pay?
Det kan du gøre i Google Pay-appen eller via din Google konto
Hvad sker der, hvis jeg sletter mine kort i Google Pay?

Så fjerner du alle dine virtuelle kort, og du skal tilmelde kortene til Google Pay igen. Det gør du via Google Pay-appen eller i mobilbanken

Har du problemer med at tilmelde dine kort igen, skal du kontakte dit pengeinstitut.

Jeg har slettet mine kort i Google Pay, men hvordan får jeg mine virtuelle kort igen?

Du skal tilmelde kortene til Google Pay igen. Det gør du via Google Pay-appen

Har du problemer med at tilmelde dine kort igen, skal du kontakte dit pengeinstitut.

Jeg vil spærre mit virtuelle kort, men ikke mit plastickort, hvordan gør jeg det?
Hvis du sletter dine kort i Google Pay-appen eller via din Google Konto, spærres det virtuelle kort uden at dit fysiske kort spærres. Du kan også slette det virtuelle kort via den mobilbank. Ellers kontakt dit pengeinstitut. 

Mit virtuelle kort i min Google Pay er spærret, selvom jeg kun ville spærre mit fysiske kort?

Hvis dit fysiske kort bliver spærret eller lukket, bliver alle virtuelle kort forbundet til det også spærret.

Kontakt dit pengeinstitut for at løse problemet.

Mit plastickort er spærret, men hvorfor kan jeg ikke bruge det virtuelle kort i Google Pay?

Dit virtuelle kort er forbundet med dit plastickort, og hvis ikke dette er aktivt, kan du ikke benytte dit virtuelle kort.

Kontakt dit pengeinstitut for at løse problemet.

Jeg har fået ny Android telefon, hvordan flytter jeg mine kort til den nye?

Når du tilmelder din nye Android telefon til dit Google-ID, bliver dine kort i Google Pay automatisk synkroniseret med over

Google Pay viser mit kort som spærret, hvorfor det?
Dit virtuelle kort er spærret. Kontakt venligst dit pengeinstitut.
Hvordan kan jeg spærre et specifikt virtuelt kort i Google Pay?

Du sletter kortet i Google Pay-appen, via din Google Konto eller via din mobilbank. Ellers kontakt venligst dit pengeinstitut.

Jeg vil have min Google Pay og alle kort spærret, hvordan gør jeg det?

Kontakt venligst dit pengeinstitut, så kan de spærre alle dine kort.

Har du fået stjålet din mobil, er det vigtigt, at du kontakter dem hurtigt. Du kan også selv gøre det i ""Find min enhed"" i din Google Konto eller via din mobilbank.

Hvad gør jeg, hvis jeg mister min mobil, eller den bliver stjålet?

Det samme som hvis du mister et fysisk betalingskort, eller det bliver stjålet: Kontakter dit pengeinstitut og får det spærret. Du kan også selv gøre det i "Find min enhed" i din Google Konto eller via din mobilbank.

Hvad sker der, hvis mit kort erstattes af et nyt kort?

Der sker en automatisk opdatering, når det nye kort aktiveres.

Mit plastickort er ved at udløbe eller er allerede udløbet. Hvad gør jeg?
Der sker en automatisk opdatering, når det nye kort aktiveres.
Kan jeg bruge fingeraftryk i stedet for en kode?

Visse Android-telefoner benytter fingeraftryk til at låse telefonen og kan dermed bruges til godkendelse af betalinger med Google Pay

Kan jeg betale med Google Pay, hvis terminalen er offline?

Ja, du kan betale med Google Pay, så samme måde som du kan betale med dit kontaktløse fysiske kort - også hvis terminalen er offline.

Jeg kan ikke betale med mit kort?
Tjek kortets status i din mobilbank.
Har du stadig problemer, så kontakt venligst dit pengeinstitut.
Min mobil bekræfter betalingen, men den bliver ikke accepteret af terminalen. Hvordan kan jeg se, om jeg har betalt?

Det er altid terminalen, der afgør, om en betaling er gået igennem. Se på terminalen eller din kvittering, hvis du er i tvivl.

Normalt kan man se nogle cifre fra mit fysiske korts nummer på kvitteringen. Men ved mobil betaling står der et andet nummer, hvad skyldes det?

Af sikkerhedsmæssige årsager har de to kort ikke samme kortnumre. Det, du ser på kvitteringen, er uddrag af dit virtuelle korts nummer.

Hvad hvis appen melder, at betalingen ikke er gået igennem?

Se venligst på terminalens display. Hvis terminalen melder fejl, så prøv igen.

Kan jeg gennemføre en betaling, hvis jeg er uden for mobil dækning?
Ja, Google Pay kræver ikke adgang til mobilnet eller wifi, for gennemføre en betaling
Kan jeg hæve penge fra en automat med Google Pay?

Visse Android-telefoner benytter fingeraftryk til at låse telefonen og kan dermed bruges til godkendelse af betalinger med Google Pay

Kan jeg betale med Google Pay uden for Danmark?

Ja, du kan betale med Google Pay på alle betalingsterminaler, der tager kontaktløs betaling - uanset hvilket land du er i.

Kan jeg betale, selvom jeg ikke har åbnet Google Pay?
Ja, men du skal vække telefonen til live (aktivere skærmen)
Skal jeg bruge kode eller fingeraftryk til at godkende alle betalinger?
Ja, til at låse din telefon op, når du skal betale.
Er der forskel på, om jeg betaler et beløb større eller mindre end 350 kr.?

Ja, ved beløb over 350 kr., skal du låse din telefon op med enten kode, fingeraftryk eller mønster. Ved beløb under 350 kr., skal du blot aktivere skærmen.

Hvilken teknologi benyttes ved selve betalingen i fysiske forretninger?

Google Pay bruger NFC teknologi. Det er den samme teknologi som i dit kontaktløse betalingskort.

Er der en beløbsgrænse ved betaling med Google Pay

Der gælder de samme beløbsgrænser, som på dit fysiske kort. Vær opmærksom på Visa-siden af dit Visa/Dankort, hvor der er en grænse på 25.000 kr. pr. løbende 30 dage.

Hvordan kan jeg se på min posteringsoversigt, at jeg har betalt med Google Pay?

Det kan du ikke. En Google Pay-betaling, vil ligne en hver anden kortbetaling.

Kan jeg se en oversigt over transaktionerne i Google Pay?
Ja, de seneste 10 transaktioner med det virtuelle kort kan ses i Google Pay-app
Kan jeg se en Google Pay betaling med det samme på min posteringsoversigt?

En betaling med Google Pay betragtes som en international betaling, derfor vil betalingen først kunne ses efter nogle dage, ligesom hvis du bruger dit kort i udlandet.