Betal med dit smartwatch

Fitbit Pay

Her kan du betale 

Fitbit Pay kan bruges i Danmark og udlandet i betalingsterminaler, der modtager kontaktløse betalinger. Det er muligt at benytte Mastercard, Visa og Visa/Dankort (Visa-siden) i betalingsløsningerne.

Sådan kommer du i gang 

Du skal hente Fitbit-appen på din telefon. Begge apps kan bruges på både iPhones og Android-telefoner.

Tilføj dit kort via appen. Du guides igennem processen.

Nu er du klar til at betale med dit ur! Få dit kort frem på uret, og hold det hen til terminalen - hurtig og nem betaling. 

Spørgsmål og svar - FitbitPay

På hvilke ure virker Fitbit Pay

Fitbit udvikler hele tiden nye ure, hvor Fitbit Pay kan bruges. Pr. 1. oktober 2019 kan følgende ure bruges: 

- Fitbit Ionic

- Fitbit Versa 2

- Fitbit Charge 3 (kun versioner med NFC-chip) 

- Fitbit Versa (kun versioner med NFC-chip)

Kan jeg bruge Fitbit Pay på andre ure end Fitbits?

Nej, du kan kun bruge Fitbit Pay med et Fitbit ur, som understøtter Fitbit Pay.

Min bedre halvdel og jeg deler Fitbit ur, kan vi begge tilmelde betalingskort til den samme Fitbit Pay
Nej. Fitbit Pay er personlig og bør derfor ikke deles mellem flere personer/kortholdere. 
Må jeg tilmelde mine kort til Fitbit Pay på mit barns Fitbit Ur?

Nej. Dine kort er personlige, og du må ikke dele kort eller kortinformationer med andre, som det også fremgår af betingelserne.

Hvilke kort kan jeg tilmelde til Fitbit Pay?

Du kan tilmelde alle Mastercard, Visa og Visa-siden af Visa/Dankort

Hvor kan jeg betale med Fitbit Pay?

I alle butikker der har kontaktløs funktion på betalingsterminalerne. Se efter ikonet for kontaktløs betaling eller Fitbit Pay-logoet

Hvad skal jeg bruge for at benytte Fitbit Pay?
Du skal bruge:

- et kompatibelt Fitbit ur
- en smartphone med Fitbit-appen installeret
- et Mastercard, Visa kort, eller Visa/Dankort fra et pengeinstitut, der tilbyder Fitbit Pay

Kan jeg bruge Fitbit Pay på Færøerne og Grønland?

Ja! Men du skal muligvis indstille din telefon til at dække Danmark som område/land, hvis du ikke kan finde Fitbit app'en i App Store eller Google Play.

Kan jeg bruge Fitbit Pay til at betale på nettet?

Nej, Fitbit Pay er kun til betaling i fysiske butikker, som tilbyder kontaktløs betaling

Kan jeg bruge Fitbit Pay, hvis Fitbit-appen ligger på min firmatelefon?
Ja, du skal bare huske at slette Fitbit-appen , hvis du afleverer telefonen tilbage til firmaet.
Kan jeg installere Fitbit en Windows telefon?

Ja.

Hvor sikker er løsningen?
Sikkerheden er høj. Fitbit Pay er ekstra sikker, fordi der ikke ligger kortoplysninger på uret, og der derfor ikke udveksles kortoplysninger mellem urog terminal. Der er altså ikke et kortnummer, der kan aflures. 


Ud over dette benyttes en række avancerede krypteringer af data.

Skulle der alligevel ske et misbrug, vil du være ligeså godt dækket, som når du benytter betalingskort.

Uret registrerer når du tager det på og af. Når du skal gennemføre en betaling med Fitbit Pay, første gang efter du har taget uret på, skal du taste din kode. Efterfølgende betalinger kræver ikke kode, indtil du tager uret af igen. Når du tager uret af igen, kan Fitbit Pay ikke kan anvendes, så længe ud ikke har uret på.

Mister du din mobil med Fitbit-appen eller dit ur, skal du øjeblikkeligt kontakte pengeinstituttet, så kortene i Fitbit Pay kan blive spærret.

Hvilke personlige data registeres i Fitbit Pay?
Se vilkår for brug af dit betalingskort i Fitbit Pay, samt Fitbits Privatlivspolitik.


Hvad er min selvrisiko og rettigheder, hvis min Fitbit Pay misbruges af tredje part?
Kontakt venligst dit pengeinstitut.

Får jeg en ny pinkode til Fitbit Pay?
Du vælger selv en kode til at aktivere selve uret. Det gør du når du indstiller uret i Fitbit-appen
Hvordan beskytter jeg mine virtuelle kort mod misbrug?

Dine kort er personlige og bør ikke deles med andre. Ligeledes, bør du heller ikke oplyse koden til uret til andre.

Hvordan kan min mobil med Fitbit-appen blive misbrugt, hvis jeg får den stjålet?

Kontakt dit pengeinstitut med det samme, hvis du mister mobilen. Så kan pengeinstiuttet spærre alle kort i Fitbit Pay. 

Hvad hvis jeg får min mobil eller ur tilbage?
Kontakt dit pengeinstitut og aftal, hvad I gør. Det afhænger af status på dine kort i Fitbit Pay. 
Hvordan vælger jeg hvilket kort, jeg vil betale med i Fitbit Pay?

Det kort, der står som foretrukket, vil være fremhævet. Har du mere end ét kort i Fitbit Pay,vil du kunne skifte imellem dem, når du vil betale. 

Kan jeg vælge min egen kode til mit virtuelle kort?
Ja, det gør du i Fitbit-appen, når ud tilmelder dit kort til Fitbit Pay.
Kan jeg få et overblik over mine virtuelle kort?
Ja, du kan se dine tilmeldte kort i Fitbit  eller i kortoversigten i din mobilbank.
Hvor mange kort kan jeg tilmelde Fitbit Pay?
Op til 6 kort.
Jeg har forsøgt at tilføje mit kort til Fitbit Pay, men bliver afvist.
Du skal sikre dig, at dit pengeinstitut tilbyder Fitbit Pay. Kontakt dit pengeinstitut eller se på pengeinstituttets hjemmeside.


Virker det ikke, selvom dit pengeinstitut understøtter Fitbit Pay, så kontakt kundeservice, så kan de hjælpe dig.

Jeg kan ikke tilmelde mit kort til Fitbit Pay, hvad gør jeg?
Kontakt venligst dit pengeinstitut.
Jeg kan ikke se kortet i min Fitbit -app?
Kontakt venligst dit pengeinstitut.
Hvordan sletter jeg et kort fra min Fitbit Pay?
Det kan du gøre i Fitbit Pay -appen
Hvad sker der, hvis jeg sletter mine kort i Fitbit Pay?
Så fjerner du alle dine virtuelle kort, og du skal tilmelde kortene til Fitbit Pay igen. Det gør du via Fitbit -appen.

Har du problemer med at tilmelde dine kort igen, skal du kontakte dit pengeinstitut.

Jeg har slettet mine kort i Fitbit Pay, men hvordan får jeg mine virtuelle kort igen?
Du skal tilmelde kortene til Fitbit Pay igen. Det gør du via Fitbit Pay-appen


Har du problemer med at tilmelde dine kort igen, skal du kontakte dit pengeinstitut.

Jeg vil spærre mit virtuelle kort, men ikke mit plastickort, hvordan gør jeg det?
Hvis du sletter dine kort i Fitbit-appen, spærres det virtuelle kort uden at dit fysiske kort spærres. Du kan også slette det virtuelle kort via den mobilbank. Ellers kontakt dit pengeinstitut.

Mit virtuelle kort i min Fitbit Pay er spærret, selvom jeg kun ville spærre mit fysiske kort?
Hvis dit fysiske kort bliver spærret eller lukket, bliver alle virtuelle kort forbundet til det også spærret.


Kontakt dit pengeinstitut for at løse problemet.

Mit plastickort er spærret, men hvorfor kan jeg ikke bruge det virtuelle kort i Fitbit Pay?
Dit virtuelle kort er forbundet med dit plastickort, og hvis ikke dette er aktivt, kan du ikke benytte dit virtuelle kort.


Kontakt dit pengeinstitut for at løse problemet.

Jeg har fået ny smartphone, hvordan flytter jeg mine kort til den nye?

Når du installerer Fitbit-appen på din nye smartphone, bliver dine kort i Fitbit Pay automatisk synkroniseret med over

Fitbit Pay viser mit kort som spærret, hvorfor det?
Dit virtuelle kort er spærret. Kontakt venligst dit pengeinstitut.
Hvordan kan jeg spærre et specifikt virtuelt kort i Fitbit Pay?
Du sletter kortet i Fitbit-appen,  eller via din mobilbank. Ellers kontakt venligst dit pengeinstitut.
Jeg vil have min Fitbit Pay og alle kort spærret, hvordan gør jeg det?
Kontakt venligst dit pengeinstitut, så kan de spærre alle dine kort. 


Har du fået stjålet din mobil eller ur, er det vigtigt, at du kontakter dem hurtigt.

Hvad gør jeg, hvis jeg mister min mobil eller, eller de bliver stjålet?

Det samme som hvis du mister et fysisk betalingskort, eller det bliver stjålet: Kontakter dit pengeinstitut og får det spærret. 

Hvad sker der, hvis mit kort erstattes af et nyt kort?

Der sker en automatisk opdatering, når det nye kort aktiveres.

Mit plastickort er ved at udløbe eller er allerede udløbet. Hvad gør jeg?

Der sker en automatisk opdatering, når det nye kort aktiveres.

Kan jeg bruge fingeraftryk i stedet for en kode?
Nej, fingeraftryk understøttes ikke på Fitbit ure
Kan jeg betale med Fitbit Pay, hvis terminalen er offline?

Ja, du kan betale med Fitbit Pay, så samme måde som du kan betale med dit kontaktløse fysiske kort - også hvis terminalen er offline.

Jeg kan ikke betale med mit kort?
Tjek kortets status i din mobilbank.

Har du stadig problemer, så kontakt venligst dit pengeinstitut.

Mit Fitbit-ur bekræfter betalingen, men den bliver ikke accepteret af terminalen. Hvordan kan jeg se, om jeg har betalt?

Det er altid terminalen, der afgør, om en betaling er gået igennem. Se på terminalen eller din kvittering, hvis du er i tvivl.

Normalt kan man se nogle cifre fra mit fysiske korts nummer på kvitteringen. Men ved betaling med Fitbit Pay står der et andet nummer, hvad skyldes det?

Af sikkerhedsmæssige årsager har de to kort ikke samme kortnumre. Det, du ser på kvitteringen, er uddrag af dit vituelle korts nummer.

Hvad hvis Fitbit melder, at betalingen ikke er gået igennem?
Se venligst på terminalens display. Hvis terminalen melder fejl, så prøv igen.
Kan jeg gennemføre en betaling, hvis jeg er uden for mobil dækning?
Ja, Fitbit Pay kræver ikke adgang til mobilnet eller wifi, for gennemføre en betaling
Kan jeg hæve penge fra en automat med Fitbit Pay?

Nej

Kan jeg betale med Fitbit Pay uden for Danmark?

Ja, du kan betale med Fitbit Pay på alle betalingsterminaler, der tager kontaktløs betaling - uanset hvilket land du er i.

Kan jeg betale, selvom jeg ikke har åbnet Fitbit Pay?
Ja, men du skal vække uret til live (aktivere skærmen)
Skal jeg bruge kode  til at godkende alle betalinger?
Nej. Du skal kun bruge kode til den første betaling, efter du har taget uret på.
Er der forskel på, om jeg betaler et beløb større eller mindre end 350 kr.?

Nej

Hvilken teknologi benyttes ved selve betalingen i fysiske forretninger?
Fitbit Pay bruger NFC teknologi. Det er den samme teknologi som i dit kontaktløse betalingskort.
Er der en beløbsgrænse ved betaling med Fitbit Pay

Der gælder de samme beløbsgrænser, som på dit fysiske kort. Vær opmærksom på Visa-siden af dit Visa/Dankort, hvor der er en grænse på 25.000 kr. pr. løbende 30 dage.

Hvordan kan jeg se på min posteringsoversigt, at jeg har betalt med Fitbit Pay?
Det kan du ikke. En Fitbit Pay-betaling, vil ligne en hver anden kortbetaling.
Kan jeg se en oversigt over transaktionerne i Fitbit Pay?
Ja, de seneste 10 transaktioner med det virtuelle kort kan ses i Fitbit -app
Kan jeg se en Fitbit Pay betaling med det samme på min posteringsoversigt?

En betaling med Fitbit Pay betragtes som en international betaling, derfor vil betalingen først kunne ses efter nogle dage, ligesom hvis du bruger dit kort i udlandet.