Dit nye digitale ID

MitID - dit nye digitale ID

NemID lukker

Skiftet til MitID kommer, fordi vi har brug for et digitalt ID, som kan leve op til fremtidens sikkerhedsbehov og som er nemmere at udvikle. 

MitID kommer du til at bruge på samme måde som du indtil nu, har brugt NemID. Du kan logge på din net- eller mobilbank, borger.dk eller andre steder, der kræver dit digitale ID. Med et swipe godkender du på din smartphone eller tablet. 

NemID lukkes ned pr. 31. oktober 2022, så hvis du ikke allerede er skiftet til MitID, bør du gøre det nu.

Alternativer til MitID appen

Hvis du ikke har en smartphone og dermed ikke har mulighed for at bruge MitID appen, har du mulighed for at få MitID kodeviser eller MitID kodeoplæser.

Se mere om de alternative muligheder for MitID på MitIDs hjemmeside.

MitID til erhverv

NemID nøglekort udgår den 30. juni 2022. Hvis du som erhvervskunde benytter NemID privat til erhverv eller NemID medarbejdersignatur med nøglekort skal du inden 30. juni 2022 skifte til enten:

  • Privat MitID til erhverv eller
  • NemID nøgleapp erhverv til bank

Vi anbefaler, at I fremover logger ind med MitID privat til erhverv.

Så snart man som privatperson har fået MitID, kan man bruge sit private MitID i sin virksomhed. Hvis du logger ind med dit private MitID, vil private aftaler fortsat være adskilt fra erhvervsaftaler.

Har din virksomhed en revisor, bogholder eller en anden med adgang til virksomhedens netbank, da afvent kommunikation fra sparekassen eller kontakt din erhvervsrådgiver.

Læs mere om MitID til vores erhvervskunder her.

Du kan også læse mere om MitID til erhverv på MitIDs hjemmeside

Fra NemID til MitID – pas på svindel 

Udlever aldrig dit bruger-ID eller dine koder – hverken til NemID eller MitID. Det vil hverken offentlige myndigheder, sparekassen, supporten eller andre bede dig om. 

Se filmen herunder om, hvordan du passer på MitID.

Se også på sikkerdigital.dk, hvordan du lærer at spotte fx falske mails eller hjemmesider.  

Skift til MitID nu

Skift til MitID nu, så du er klar, når NemID udgår den 31. oktober 2022.

Klik på knappen herunder, og følg anvisningerne, så er du godt på vej. Selv om du får MitID, skal du dog stadig beholde dit NemID en rum tid endnu.

Start skiftet nu

Har du brug for hjælp? 

MitID 

Hvis du har brug for hjælp til MitID-appen, aktivering af MitID eller din kodeviser skal du kontakte MitID. Tlf.  +45 33 98 00 10

Evt. kan du måske finde svar på dine spørgsmål til MitID her. 

 

Hotline

Hvis du har brug for hjælp til netbanken kan du kontakte sparekassens hotline i følgende tidsrum: 

Tlf. +45 74 18 39 00

Ugedage Telefontid
Mandag - fredag 08:00 - 22:00
Lørdag - søndag 11:00 - 20:00
Helligdage 11:00 - 20:00

Vil du vide mere?

Læs mere om MitID på MitID.dk eller find svar på yderligere spørgsmål hos Digitaliseringsstyrelsen.

Læs også vores kundemedarbejder Kristinas tre gode tips til MitID