Den grønne omstilling

Årets Energibolig 2020 - VIND 5.000 KR.

Er din bolig Årets Energibolig 2020?

Har du renoveret din bolig, så dit hjem nu er mere energirigtigt? Måske har du har isoleret hulmuren eller fået nye vinduer?
Så har du chancen for at vinde 5.000 kr., energimærke af din bolig eller gavekort til Alsik - send din ansøgning i dag til Årets Energibolig 2020 og vær med i konkurrencen.

Når du energirenoverer din bolig, ved eksempelvis at ændre til grøn varmekilde som en varmepumpe eller fjernvarme, skifte til energiruder, efterisolere boligen eller blot tænker over energiforbruget i hjemmet ved at skifte til LED, sænker du, din families og boligs CO2-udledning. Men ofte får man også andre fordele ud af projektet, som bedre indeklima, pengebesparelser på boligens drift eller ”blot” et smukkere hjem.

De modtagne ansøgninger vurderes af juryen ud fra følgende kriterier:

  • Eksempelværdi - kan løsningen kopieres let? 
  • Økonomi og værdiforøgelse
  • Energibesparelse - er energiregningen blevet mindre? 
  • Æstetisk udtryk

Plads til store og små projekter 

Årets Energibolig 2020 kan både være en bolig, hvor der er lavet mange forbedringer, og hvor der er lavet en stor investering. Men det kan også være mindre projekter, hvor der er fokus på god udnyttelse af ressourcer og energirigtig adfærd.

Alle kan deltage, og man behøver ikke at være kunde i Broager Sparekasse.

Om Årets Energibolig 2020

Ca. 40 % af energiforbruget i Danmark går til bygninger, derfor er energirenovering af boliger en vigtig brik i Sønderborg-områdets grønne omstilling og vejen mod nullet i 2029.

Broager Sparekasse og ProjectZero står bag initiativet, som skal sætte energirigtig renovering og adfærd på dagsordenen for boligejere. Håbet er, at initiativet er med til at inspirere flere i området til at gå i gang og sprede de gode historier. 

Årets Energibolig 2020 er en hyldest til alle de ildsjæle i Sønderborg-området, der gør noget aktivt for at sænke deres boligs energiforbrug. Hvis du har energirenoveret din bolig, er du allerede frontløber på at gøre en aktiv forskel i kampen om at nedsænke vores CO2 udledning og sænke den globale opvarmning.

Læs mere om, hvorfor Broager Sparekasse går ind i projekter som dette.