
Er du vores nye kollega? Vi søger ...
Finanstrainees og praktikanter til sparekassen
Drømmer du om en fremtid som kunderådgiver i et pengeinstitut, der værner om lokalområdet og den personlige rådgivning? Med andre ord - kunne du tænke dig en finansuddannelse i Broager Sparekasse?
Så søger vi lige nu:
- finansøkonomer/finansbachelorer fra august 2023 - der efter endt uddannelse har lyst til at fortsætte karrieren i vores sparekasse som finanstrainees
- finansøkonompraktikanter fra januar 2024
Vi tilbyder
Både som trainee og praktikant får du mulighed for at kombinere teori med praksis, da du får et dybdegående kendskab til sparekassens produkter, systemer og rådgivningsmetoder sideløbende med undervisning. Du får ligeledes et bredt kendskab til organisationen, da du kommer omkring både vores privat- og erhvervsafdeling, kundeservice og vores administration. Du bliver en del af en uformel organisation, hvor faglig og personlig udvikling er i fokus. Gennem uddannelsen og praktikforløbet bliver du rustet på bedste vis til at møde kunderne.
Traineeforløbet starter i august 2023 og forløber over 10 måneder med mulighed for fastansættelse efterfølgende.
Praktikantforløbet starter i januar 2024 og forløber over 3 måneder med mulighed for ansættelse i traineeforløb efterfølgende. Inden praktikperioden starter, er der også mulighed for timelønsansættelse.
Vores forventninger
Vi forventer, at du brænder for dit fagområde og har mod på at afprøve din faglige viden i praksis. Du er god til at behandle kunderne på en venlig og serviceminded måde, og du har forståelse for kundernes individuelle behov. Du skal kunne indgå i et godt samspil med resten af filialen og organisationen som helhed.
Din arbejdsmoral skal leve op til vores værdier: ordentlighed og vindermentalitet.
Vi forventer, at du er klar til en hverdag, hvor ikke to dage er ens, og hvor du trives med at tage ansvar og være opsøgende.
Er du interesseret?
Send din ansøgning til vores HR-funktion på: hr@broagersparekasse.dk senest d. 27. februar 2023. Samtaler afholdes løbende.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte filialleder i Sønderborg, Tonni Johannsen på tlf. 74 18 38 37 eller på tjo@broagersparekasse.dk eller filialleder i Aabenraa, Allan Johannsen Muus på tlf. 74 18 38 31 eller ajm@broagersparekasse.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Om Broager Sparekasse
Broager Sparekasse er en lokal sparekasse, der har eksisteret siden 1845. Vi er en arbejdsplads med omkring 60 medarbejdere fordelt på fire filialer i Broager, Sønderborg, Aabenraa og Vojens. Vores størrelse gør os til en nærværende sparekasse med fokus på de individuelle løsninger til vores privat- og erhvervskunder.Indtjeningen har de seneste år været stabilt stigende i Broager Sparekasse, men også medarbejdernes arbejdsglæde er høj, og den seneste måling fra 2021 viser, at både arbejdsglæde og tilfredshed blandt vores medarbejdere ligger over gennemsnittet for resten af landets pengeinstitutter.