Digital sikkerhed

Er din virksomhed IT-sikker?

Er din virksomhed IT-sikker?

En ny kampagne fra Erhvervsstyrelsen og Industrien Fond sætter fokus på små og mellemstore virksomheders IT-sikkerhed.

Med pizza-iværksætteren Gorm Wisweh i front gennemgår kampagnen "Er chefen cybersikker" de mange typer cyberkriminalitet som virksomheder dagligt udsættes for.

Svage adgangskoder, phisingmails og CEO-fraud

I kampagnen giver en hacker fra Forsvarets Efterretningstjenestes Cyberlandshold Gorm gode råd om, hvordan en yndlingssang kan blive til en stærk adgangskode, og tester om Gorm kan genkende sit eget logo, domænenavn eller opdage om der er tale om en phishing mail.

CEO-fraud - direktørsvindel er også et velkendt problem - men alligevel lykkedes kriminelle med at narre medarbejdere til at overføre penge etc. ved at udgive sig for at være chefen, der hurtigt skal have overført en sum penge eller betalt en regning her og nu.

Er det alvorligt?

Statistikken siger, at 1 ud af 6 virksomheder har haft et sikkerhedsbrud - og hackerne har helt sikkert ikke tænkt sig at stoppe deres foretagende.

Undersøgelser peger på, at 40% af de små og mellemstore virksomheder har et lavt digitalt sikkerhedsniveau.

Derfor er det vigtigt at du passer på dine data og følsomme oplysninger.

Download "Sæt fokus på digital sikkerhed"