
Hvad betyder det for dig?
Negativ rente for privatkunder
Indførsel af negativ rente, nye forretningsbetingelser og nye gebyrer for private kunder
Med virkning fra 1. september 2020 ændrer vi beløbsgrænserne for, hvornår du som kunde i Broager Sparekasse får tilskrevet negativ rente på dit kontante indestående. De nye vilkår er beskrevet herunder.
Kunder med indlån, der overstiger 250.000 kr.
Renten vil fra 1. september 2020 være -0,60 procent om året for indestående over 250.000 kr.
Indestående under 250.000 kr. forrentes med 0 procent om året.
Grænserne gælder for det samlede indestående pr. kunde og ikke pr. konto.
Kunder uden NemKonto i Sparekassen
Renten vil fra 1. september 2020 være -0,60 procent om året for indestående over 0 kr.
Grænserne gælder for det samlede indestående pr. kunde og ikke pr. konto.
Pensionskonti med et kontant indestående, der overstiger 25.000 kr.
Renten vil fra 1. september 2020 være -0,60 procent om året for indestående over 25.000 kr.
Indestående under 25.000 kr. forrentes med 0 procent om året. Grænserne gælder pr. konto.
Pensionskonti under udbetaling med et kontant indestående, der overstiger 100.000 kr.
Renten vil fra 1. september 2020 være -0,60 procent om året for indestående over 100.000 kr.
Indestående under 100.000 kr. forrentes med 0 procent om året. Grænserne gælder pr. konto.
Produkter, der ikke er omfattet af negative renter
Børne- og ungdomsprodukterne: Maliq-konto, Cash|in-konto, børneopsparing samt børnebørnsopsparing er ikke omfattet af negative renter.
Gebyrændringer
Vi foretager en række gebyrændringer, som kan ses på vores hjemmeside fra senest d. 1. september 2020.
Ændrede forretningsbetingelser
Med virkning fra den 1. september 2020 ændrer Broager Sparekasse de almindelige forretningsbetingelser for privat- og erhvervskunder.