
Ferie i Danmark
Overvejer du at købe sommerhus?
I Broager Sparekasse er der godt gang i sommerhussalget. Ligesom det generelt er tendensen over hele landet i øjeblikket.
Selvom coronakrisen har negative konsekvenser for mange, så er der også mange, der fortsat har en stærk og stabil privatøkonomi.
"Så går du med tanker om at investere, så kan sommerhuskøb være en god mulighed", fortæller fililaleder i Sønderborg, Tonni Johannsen, og fortsætter:
"Der er gode finansieringsmuligheder ved køb af sommerhus, og det er fortsat billigt at låne".
En investering i dit familieliv
Med et sommerhus kan du og din familie nyde ferie- og fridagene i hyggeligt samvær med et afbræk fra hverdagen i naturskønne omgivelser.
Mange danskere ser frem mod en sommerferie i 2020, der vil blive holdt i det danske sommerland som følge af coronavirus. Hvorfor så ikke holde ferie i dit helt eget sommerhus?
"Udover at sommerhuset danner ramme om nye minder og uvurderlig kvalitetstid med familien, så får I også den mulighed, at I kan leje sommerhuset ud med gode skattemæssige fradrag. Desuden bliver jeres sommerhus et supplement til jeres pensionsopsparing med noget I kan nyde nu og her," fortæller Tonni Johannsen.
Kontakt os for en snak om sommerhuskøb
Er du blevet nysgerrig? Så hjælper vi dig med at opfylde dine drømme.
I Broager Sparekasse yder vi ordentlig rådgivning og kigger på og tilrettelægger, de muligheder du har for sommerhuskøb.
Kontakt din rådgiver for en snak om alt fra lånetyper til, hvordan du generelt griber køb af sommerhus an. Vi står klar med personlig og nærværende rådgivning.
