Til alle med en Android-telefon

Nu kan du få Google Pay

Nu har du som kunde i Broager Sparekasse mulighed for at bruge din Android-telefon til at betale med Google Pay. 

Nem betaling lige ved hånden

"Vi er glade for at kunne tilbyde Google Pay til vores kunder med Android-telefoner. Vi ser en stigende efterspørgsel og interesse for de nye betalingsformer, der ikke kræver, at man skal have pengepung og betalingskort frem" lyder det fra underdirektør i Broager Sparekasse, Morten Vestergaard. 

Også betaling med sportsure 

Sammen med Google Pay lanceres også løsningerne Fitbit Pay og Garmin Pay, som gør det muligt at betale med sit ur.  

"Vi tilbyder nu forskellige betalingsløsninger, der betyder, at vores kunder i højere grad kan vælge netop den løsning, der passer dem bedst," fortæller Morten Vestergaard. 

Betaling i Danmark og udlandet

Google Pay, Garmin Pay og Fitbit Pay kan bruges i Danmark og udlandet i betalingsterminaler, der modtager kontaktløse betalinger. Det er muligt at benytte Mastercard, Visa og Visa/Dankort (Visa-siden) i betalingsløsningerne.

Sådan kommer du i gang 

Google Pay

For at bruge Google Pay skal du have Google Pay-appen installeret på din mobil. Den kan du hente, hvor du normalt henter apps. 

Når du har appen, kan du tilføje dit betalingskort. Du bliver guidet igennem hvad du skal gøre. 

Nu er du klar til at betale! Lås telefonen op, start appen og hold telefonen hen til terminalen - så er betalingen klaret nemt og hurtigt. 

Sportsure

Hvis du har et Garmin-ur skal du hente Garmin Connect-appen. Hvis du har et Fitbit-ur, skal du hente Fitbit-appen. Begge apps kan bruges på både iPhones og Android-telefoner. 

Tilføj dit kort via appen. Du guides igennem processen. 

Nu er du klar til at betale med dit ur! Få dit kort frem på uret, og hold det hen til terminalen.