Phishing

Undgå svindlere

Svindlere er på spil igen, og de bliver dygtigere og dygtigere. De virker troværdige, og det kan betyde, at du som kunde er mindre på vagt. 

Det er vigtigt at understrege, at medarbejdere i Broager Sparekasse ALDRIG vil bede dig udlevere dine personlige koder.

Lige for tiden oplever flere bankkunder at blive ringet op af en person, der udgiver sig for at være ansat i Nets eller et pengeinstitut.

Personen påstår at have konstateret forsøg på misbrug af kundens kort eller netbank, og skal bruge NemID eller SMS-koder for at hjælpe. 

Det er forsøg på svindel!

Broager Sparekasse beder ALDRIG uopfordret om personlige oplysninger eller koder via telefon.