
Ny opdatering
Ekstra sikkerhed i Mobilbanken
Mobilbanken er blevet opdateret, og der er i den nyeste version lagt ekstra vægt på sikkerheden for dig som bruger.
Første gang du åbner op for den nye app, beder app’en om dit mobilnummer, så der ikke kan logges ind i din Mobilbank fra andre telefoner.
Biometrisk godkendelse
Du kan nu også godkende betalinger med fingeraftryk eller ansigtsgodkendelse, hvis din telefon understøtter dette. Det er derfor også vigtigt, at det kun er dit fingeraftryk og ansigt der er registreret på din telefon.
På grund af det øgede sikkerhedsniveau kan du dog opleve, at du ikke længere kan bruge dit login med tredjepartsløsninger, selv om du har givet dem dine log-in oplysninger. På sigt arbejdes der på, at disse apps kan logge på via en ny, sikker løsning.