Spørgsmål og svar til net- og mobilbanken

Her på siden finder du svarene på de ofte stillede spørgsmål, du kan have til vores net- og mobilbank.

Er der noget, du ikke kan finde svar på?

Net- og mobilbanken mangler stadig lidt finpudsning. Du vil derfor kunne opleve, at der er funktioner, som stadig ikke er helt på plads. Du vil også opleve, at der er funktioner i netbanken, som endnu ikke er klar i mobilbanken.

Finder du ikke det, du leder efter, kan du skrive til os via formularen nederst på siden.

Du er også altid velkommen til at kontakte vores netbank support

 

Ny mobilbank fra Broager SparekasseLad os høre fra dig

Har du feedback til vores net- eller mobilbank?

Udfyld formularen længere ned på siden - klik herunder for at komme til formularen.

Gå til feedback formularen

Spørgsmål og svar - privat

Hvordan laver jeg en fast overførsel?

Med en fast overførsel overfører du fast et beløb til en konto med den betalingsfrekvens, du ønsker. Det kan for eksempel være en månedlig overførsel til en budgetkonto, en opsparingskonto eller til en anden person.

Netbanken

  •  Gå til menuen
  • Klik på Betalinger
  • Klik på Betalingsaftaler
  • Scroll ned til dine faste overførsler 
  • Klik på Opret fast overførsel og et nyt vindue åbnes
  • Herinde kan du vælge en betalingsfrekvens – vælg for eksempel om du vil betale hver dag, måned, hvert kvartal, hver sjette måned eller årligt. 
Mobilbanken
  • Klik på hovedmenuen (de tre streger nederst i højre hjørne)
  • Klik på Betalinger
  • Klik på Faste overførsler, hvor du finder dine faste overførsler i dag 
  • Opret ny fast overførsel ved at klikke på + i øverste højre hjørne
  • Følg flowet, vælg dit betalingsinterval – og så er din faste overførsel klar.
     
Hvordan retter jeg en fast overførsel?

Får du brug for at rette en fast overførsel, er dette også en mulighed.

Netbanken

 

Mobilbanken

  • Klik på hovedmenuen (de tre streger nederst i højre hjørne)
  • Klik på Betalinger
  • Klik på Faste overførsler, hvor du finder dine faste overførsler i dag 
  • Til højre for den faste overførsel, der redigeres, klikker du på de tre prikker
  • Klik Rediger
  • Du kan nu ændre beløbet, fra hvilken konto pengene skal trækkes fra, til hvilken konto pengene skal overføres til, dato osv.
Hvordan opretter, afviser eller sletter jeg Betalingsservice?

I både net- og mobilbanken kan du hurtigt få et overblik over dine betalinger, der er tilmeldt Betalingsservice eller du kan hurtigt oprette en fast overførsel.

  • Klik på Betalinger i menuen
  • Klik på Betalingsaftaler
  • Her får du et overblik over dine BS-aftaler og dine faste overførsler.

Tilmeld en regning til Betalingsservice

Med Betalingsservice kan du tilmelde dine faste regninger til automatisk betaling. Det er supersmart, for det betyder, at:

  • du selv slipper for at betale dine regninger hver gang, der kommer en ny
  • dine regninger bliver betalt indtil, du selv stopper betalingen eller afmelder aftalen
  • du undgår ubehagelige overraskelser som rykkere og rykkergebyrer
  • du har altid styr på dine betalinger.

Netbanken

  • Klik på Betalinger i menuen
  • Klik på Betalingsaftaler
  • Klik på + Opret BS-aftale
  • Vælg den konto regningen skal tilknyttes og indtast de oplysninger, du har fra fakturaen
  • Klik på Opret BS-aftale

Mobilbanken

  •  Klik på hovedmenuen (de tre streger nederst i højre hjørne)
  • Klik på Betalinger
  • Klik på Betalingsservice
  • Klik ‘+’ i højre hjørne øverst
  • Vælg den konto regningen skal tilknyttes og indtast de oplysninger, du har fra fakturaen
  • Klik på Opret BS-aftale

Det er vigtigt, du selv sørger for at betale din regning, indtil betalingen endeligt fremgår af din BS-oversigt.

Afvis en Betalingsserviceaftale

Du kan også vælge at afvise en Betalingsserviceaftale ved at gå til Betalinger og derefter Betalingsaftaler. Her får du et overblik over dine Betalingsserviceaftaler. 

  • Klik på prikkerne ud for den betaling, du vil afvise 
  • Klik på Afvis næste betaling. 
  • Herefter kommer en kasse op, som spørger dig, om du vil slette den kommende betaling. Hvis det er tilfældet, klikker du på Fortsæt, hvorefter du skal godkende afvisningen med MitID.

Bemærk, at du kan afvise en Betalingsserviceaftale fra den 1. i måneden til den 7. i måneden – også selvom betalingen allerede er gået igennem.

Slet en Betalingsserviceaftale

Du kan vælge at slette en aftale ved igen at gå til Betalinger og derefter Betalingsaftaler. Klik på prikkerne ud for den ønskede aftale

  • Klik på Slet. Følg flowet herefter.
Hvor finder jeg Betalingsservice-information?

Lige i øjeblikket finder du Betalingsservice information på de enkelte transaktioner i både net- og mobilbanken.

Sådan finder du BS-informationen:

  • Vælg den konto, hvor dine BS-aftaler bliver trukket fra
  • Gå ind på en transaktion med BS-ikonet ud for
  • Dine BS-oplysninger vises under BS information

Har du fravalgt elektronisk løsning, vises det ikke.

Vil du gerne have dette ændret, så det vises, da kontakt din rådgiver.

Du kan også finde Betalingsservice-oversigten i den gamle netbank eller via BS-appen.

Læs mere her

Hvordan spærrer jeg mit kort?

Har du mistet dit betalingskort eller mistanke om svindel, så kan du nemt, sikkert og hurtigt spærre kortet via din net- eller mobilbank.

Netbanken

  • Klik på Kortoversigt i menuen
  • Find det ønskede kort
  • Klik på Vælg og derefter Spær kort ud for det kort, du gerne vil spærre.

Mobilbanken

  • Klik på hovedmenuen (de tre streger nederst i højre hjørne)
  • Klik på Mine kort
  • Klik på kortet du vil spær
  • Klik på Spær kort

Udenfor vores åbningstid kan du telefonisk spærre dit kort ved at ringe til Nets

Dankort og Visa/Dankort: +45 44892929

Mastercard og Mastercard Debit: +45 44892750

 
Hvordan tilmelder jeg mig beskedservice?
Du kan få besked, når der er ændringer på din konto, få saldo ugentligt eller når kontoen er under 20 kroner

Med beskedservice kan du få besked via mail eller SMS, når der er ændringer på din konto, eller hvis din konto går i 0. Du kan selv vælge hvornår, hvorfor og hvordan du får besked.

Få besked

  • om saldo – her kan du også vælge, hvor ofte du vil have besked
  • når saldo er under/over xx kroner
  • ved udbetalinger/indbetalinger større end xx kroner
  • når du modtager et elektronisk indbetalingskor
  • når der er post fra os
  • ved ikke gennemført betaling
  • når der er besked fra din rådgiver
  • når der er status på en straksoverførsel

Tilmeld beskedservice i netbanken

  • Klik på menuen til venstre
  • Klik på Produkter og services
  • Klik på Beskedservice. 
  • Klik på den røde knap med + Opret beskedservice
  • Når du har valgt din besked, så klik på Opret
  • Underskriv med MitID, og så er funktionen klar til at give dig besked, når du har valgt det.

Se vejledningsfilmen til, hvordan du tilmelder dig beskedservice.

Hvordan får jeg adgang til mit barns post i netbanken?

Er dit barn under 18 år og kunde i sparekassen? Så kan du få adgang til dit barns post fra os i din netbank ved at udfylde vores formular. Hvis du ikke allerede har det, kan du også her bede om at få oprettet en netbank-aftale på dit barn, så du kan få et overblik over dit barns konti.

Udfyld formularen her

 
Hvilke overførsler kan jeg lave?

Døgnet rundt kan du overføre penge fra din net- eller mobilbank. På netbanken kan du overføre op til 500.000 kroner og på mobilbank op til 100.000 kroner.

Standardoverførsel

Beløbet overføres mellem pengeinstitutterne om natten og er fremme hos modtageren den næste bankdag, hvis overførslen er gennemført på en bankdag inden kl. 19:30.

Straksoverførsel

Med en straksoverførsel kan du sørge for, at modtageren får pengene ind på sin konto inden for få sekunder efter, du har godkendt overførslen.

Du skal aktivt vælge straksoverførsel, når du laver en overførsel – ellers vil du automatisk lave en standardoverførsel.

Vi har sat loft på straksoverførsler. Det betyder, at du maks. kan overføre 15.001 kr. med straksoverførsel. Hvis uheldet er ude, og kriminelle får adgang til din netbank, kan de derfor ikke bruge funktionen "straksoverførsel" i lige så høj grad som tidligere. 

Har du brug for at overføre større beløb end ovennævnte, skal du kontakte din rådgiver, som kan hjælpe dig.

Sammedagsoverførsel

Sidst men ikke mindst, kan du lave en sammedagsoverførsel, hvor beløbet overføres mellem pengeinstitutterne i løbet af dagen. Dog skal en sammedagsoverførsel gennemføres inden kl. 12:45.

 
Hvordan afstemmer jeg mine konti?

For at kunne afstemme dine konti, skal du først slå funktionen til. Du kan også filtrere dine transaktioner efter afstemte og ikke-afstemte poster, så du hurtigt kan få et overblik.

Netbanken

  • Klik på menuen til venstre
  • Klik på Indstillinger nederst til venstre under dit navn
  • Klik på Netbankindstillinger
  • Aktiver den runde cirkel til højre for ’Vis afstem-funktion’ ved at trække den mod højre, hvorefter du kan bruge afstemningsfunktionen ved at klikke på den lille cirkel, som du finder til højre for dine transaktioner. Når en transaktion er afstemt vil den have en lille rød prik i højre side

Mobilbanken

  • Klik på hovedmenuen (de tre streger nederst i højre hjørne)
  • Klik på Indstillinger
  • Klik på Vis afstemt, hvorefter du kan swipe til venstre på den transaktion på din konto, som du vil afstemme. Du swiper ved at holde fingeren på transaktionen og føre fingeren mod venstre. 'Afstem' dukker herefter op til højre.
 
Hvordan laver jeg en udenlandsk overførsel?

Har du brug for at lave en overførsel til udlandet, kan du let og hurtigt gøre dette via både net- og mobilbank:

Netbanken

  • Klik på menuen øverst til venstre
  • Klik på Betalinger
  • Klik på Opret betaling via menuen eller klik på den blå runde knap i nederste højre hjørne
  • Vælg Udland i de tre felter i toppen
  • Udfyld IBAN/Kontonummer
  • Indtast evt. BIC/Swift eller vælg Ingen BIC/Swift, hvis du overfører til USA
  • Udfyld information til betalingen – inklusiv modtagers navn og adresse
  • Vælg beløb og valuta
  • Godkend


Mobilbanken

  • Klik på den lyseblå runde knap i nederste højre hjørne
  • Skriv beløb
  • Vælg fra konto
  • Vælg modtager
  • Klik på udland i de tre øverste felter
  • Indtast IBAN/kontonummer
  • Indtast evt BIC/Swift eller vælg Ingen BIC/Swift, hvis du overfører til USA
  • Klik på Udfør
  • Udfyld information til betalingen – inklusiv modtagers navn og adresse
  • Vælg beløb og valuta 
  • Klik på Næste, når du er klar
  • Godkend betalingen

Når du foretager en udlandsoverførsel, kan du også vælge at gemme din modtager, hvis du ved, at du kommer til at lave betalinger til samme modtager fremover. Du klikker blot funktionen “Gem modtager” af, når du laver overførslen, og så vil modtageren fremgå i en drop-down-menu ved din næste overførsel.

Læs mere om udlandsoverførsler på denne side.

 
Hvordan finder jeg rundt i mobilbanken?

Forsiden

Det første du ser, når du logger ind i mobilbanken, er din forside med dine fire favoritkonti øverst. Du kan redigere, hvilke konti du får vist ved at klikke på blyanten i toppen af højre hjørne.

På forsiden ser du også dine genveje – de opdateres løbende alt efter, hvad du oftest foretager dig i mobilbanken. I nederste højre hjørne er en lyseblå rund knap med to pile. Det er en genvej til Betal og overfør. Her kan du lynhurtigt overføre penge, hvis du har behov for det.

Nederst på forsiden ligger en lille lomme, som viser dine kort og kontaktmuligheder, hvis du swiper opad.

Kontooversigt

Klikker du videre til næste punkt i menuen nederst, pungen, så lander du på din kontooversigt. Her ser du alle dine konti, og du kan klikke ind på den, du vil se flere detaljer på.

Aktiviteter

Næste punkt i menuen nederst er klokken. Her lander du i Aktiviteter. I mobilbanken har du samme aktivitetscenter som i netbanken. Her finder du dine dokumenter, beskeder til og fra din rådgiver, du kan se og godkende betalinger, og du kan se dine notifikationer, hvis vi har sendt dig et dokument, som kræver handling fra dig.

Investering

Næste punkt i menuen nederst er de tre søjler med en opadgående bølget linje. Her kommer du ind på Investering, hvor du kan følge dine investeringer og se kurser for de forskellige markeder.

Hovedmenu

Det sidste punkt er de tre streger til højre, som er hovedmenuen. Her kan du se Betalinger, Mine kort, Produkter og Services, Arkiv og Indstillinger for mobilbanken.

Dine mobilbank indstillinger

Under indstillinger kan du vælge forskellige funktioner – du skal blot klikke dem til og fra, hvis du vil gøre brug af dem, fx log på med ansigtsgodkendelse. Er denne slået til, kan du også lave overførsler med ansigtsgodkendelse. Her kan du ligeledes se dine samtykker og vælge sprog.

 
Hvor finder jeg mine kontoudtog?

Har du brug for at tjekke eller finde dine kontoudtog, kan du altid finde dem i både net- og mobilbanken.

Netbanken

  • Klik på menuen øverst til venstre
  • Klik på Dokumenter
  • Klik på Arkiv

Mobilbanken

  • Klik på klokken nederst i midten (Aktiviteter)
  • Klik på Dokumenter
  • Klik på Arkiv
  • Her kan du også se, hvis du har dokumenter til underskrift fra os.
Hvor ser jeg mine investeringer?
Den nye net- og mobilbank indeholder et nyt investeringsunivers, som du finder i toppen ved investeringsikonet eller via menuen til venstre under Investering og Dashboard på netbank og i midten af bunden på investeringsikonet i mobilbanken.

I toppen af dit investeringsunivers finder du en markedsoversigt og en søgefunktion. Herunder finder du et overblik over dagens aktiviteter, dagens nyheder og pressemeddelelser.

På forsiden ser du også din depotoversigt – klikker du ind på et af dine depoter, finder du i toppen oplysninger om din saldo, disponibelt beløb, markedsværdi og dagens udvikling. Under hvert depot kan du se tre faner med hhv. Depotindhold (hvor du ser dine værdipapirer og har mulighed for at købe/sælge flere), Depotaktiviteter (hvor du ser, hvad du har handlet og fået i udbytte) samt Aktive ordrer (hvor du kan se dine ordrer og bl.a. kan slette en nylig handel).

Klikker du på et marked øverst på siden, kommer du ind på en markedsoversigt, som indeholder de relevante værdipapirer.

Værdipapirerne kan foldes ud, så du kan få flere detaljer såsom historisk udvikling og nyheder relateret til værdipapiret. Her kan du også købe og sælge værdipapiret, hvorefter du vælger, hvilket depot du vil handle på, hvilken ordretype du vil lave og hvor mange værdipapirer det drejer sig om. Når du klikker på Bekræft, har du 60 sekunder til at gennemføre ordren.
Hvor finder jeg IBAN-nummer og BIC-kode?

Skal du bruge dit IBAN-nummer eller BIC-kode i forbindelse med en overførsel, kan du hurtigt finde det under vilkårene for den pågældende konto.

Netbanken

  • Vælg den konto, du vil finde IBAN-nummer eller BIC-kode på
  • Klikke på de tre prikker i øverste højre hjørne
  • Se numrene under dine kontodetaljer

Mobilbanken

  • Klik på pungen i bunden af skærmen
  • Vælg den konto, du vil finde IBAN-nummer eller BIC-kode på
  • Klik på (i) oppe i højre hjørne
  • Se numrene under dine kontovilkår.
 
Hvordan ændrer jeg visningen af mine konti på forsiden af netbanken?
I netbanken kan du på forsiden vælge, om du vil se dine konti som grafer eller på en liste. Du klikker blot på de tre streger eller de fire bokse i højre hjørne overfor dine konti. Den visning du vælger, vil være den visning du også vil se næste gang du logger på og fremover. Du kan altid skifte visningen, hvis du ændrer mening.
 
Hvordan ændrer jeg rækkefølgen på mine konti?

Hvis du vil ændre rækkefølgen på dine konti, kan du nemt og hurtigt sortere dem. Først og fremmest kan du vælge at se dine egne konti først. 

Netbanken

  • Når du er på forsiden, klik på ikonet med de to pile og de to kasser i øverste højre hjørne.
  • Her kan du sortere dine konti ved at bruge piletasterne eller musen.
  • På forsiden får du vist dine favoritkonti og dem kan du også udvælge selv.
  • Vælg dine favoritter ved at give dem en stjerne. 

Mobilbanken

  • Klik på pungen nederst til venstre, din kontooversigt
  • Scrol til bunden
  • Klik på ’Redigér kontooverblik’.
  • På forsiden af mobilbanken kan du få vist fire konti – dem vælger du via blyanten i øverste højre hjørne af forsiden.
 
Hvordan skriver jeg til min rådgiver i mobil- og netbanken?

Du kan hurtigt, sikkert og fortroligt sende oplysninger og/eller dokumenter til din rådgiver via både net- og mobilbanken.

Netbanken

  • Klik på menuen til venstre
  • Klik på Beskeder
  • Udfyld felterne og send afsted


Mobilbanken

  • Klik på klokken nederst i midten af menuen
  • Klik på Beskeder
  • Klik på Ny besked øverst til højre
  • Udfyld felterne og send afsted
 
Hvordan får jeg overblik over mit realkreditlån?

I både net- og mobilbanken kan du hurtigt og enkelt få et overblik over dit realkreditlån i Totalkredit. Du kan dermed lynhurtigt se, hvor meget restgæld du har, og hvad renten er på. Når du klikker på lånet, kan du se dine afdrag og flere detaljer for lånet. 

Netbanken

  • Klik på menuen øverst til venstre
  • Klik på Bolig
  • Klik på din adresse og du får et mere detaljeret overblik

Mobilbanken

  • Klik på pungen nederst i menulinjen
  • Klik på Realkredit under Min Økonomi øverst
 
Hvordan søger jeg i min kontooversigt?

Afventer du en tilbagebetaling, eller skal du tjekke, om du fik overført penge til en anden konto, kan du søge i dine transaktioner.

Netbanken

  • Klik på din kontooversigt
  • Klik på den konto, hvor du vil søge efter en transaktion
  • Find søgefeltet øverst til højre
  • Skriv og søg


Mobilbanken

Funktionen er stadig under udvikling i mobilbanken.

 
Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt min pinkode til mine betalingskort?

I net- og mobilbanken kan du få vist din pinkode til dine kort, hvis du skulle have glemt koden.

Netbanken

  • Gå til kortoversigt via menuen i venstre side
  • Klik på Vælg ud for det ønskede kort
  • Klik på Vis pin
  • Klik på Vis pin, hvorefter du får vist din kode i 20 sekunder

Mobilbanken

  • Klik på menuen til højre
  • Klik på Mine kort
  • Klik på det kort, du vil se din PIN-kode på
  • Klik på Se pinkode
  • Hold Vis pinkode-knappen inde
Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt min adgangskode til mobilbanken?
Har du glemt din adgangskode til mobilbanken, klikker du blot på “Glemt kode?”, hvorefter du kan logge på med MitID og vælge en ny adgangskode.
 

Brug 5 minutter på feedback

Hvis du har input til vores nye netbank hører vi gerne fra dig. Det kan være alt lige fra ris til ros - vi lytter.