...når du bli'r gammel

Pension

Rådgivning er nøgleordet

Formuecentret

Broager Sparekasses Formuecenter er en specialistfunktion, som primært arbejder med investering og pension. Hvis du føler, du har særligt behov for rådgivning i forbindelse med pension eller investering, kan du få kontakt til formuecentret igennem din rådgiver.

Medarbejderne i vores Formuecenter har et højt vidensniveau og kompetencer, som vores rådgivere bruger i mere specifikke situationer, hvor almindelig rådgiverviden ikke slår til.

Pension

Vi kan hjælpe dig med en vurdering af, om din opsparing og forsikringsdækning – kombineret med de offentlige ydelser – er tilstrækkelig til dine pensionsønsker – eller om de skal ændres.

Arv, forsikringer og friværdi i huset eller salg af evt. virksomhed har også betydning for beregningerne.

Ville du kunne leve af en folkepension alene? 

Folkepension er som bekendt ikke en stor størrelse - og vil du sikre dine muligheder, når du går på pension, er det nu, du skal afgøre, hvordan du ønsker at leve som pensionist. Jo før du starter - jo mindre skal du lægge til side for at kunne nyde dit otium.

Pensionsopsparing

Aldersopsparing

Hvor meget må jeg indbetale på en aldersopsparing?

Der er loft på, hvad der maksimalt kan indbetales årligt på aldersopsparingen. Beløbsgrænsen reguleres hvert år, så kontakt os og lad os få en snak om dine muligheder.

Hvornår kan der udbetales fra aldersopsparingen?

Du kan vælge at få udbetaling fra en aldersopsparing den dag, du når din pensionsudbetalingsalder. Pensionsudbetalingsalderen er individuel, afhængig af din alder og oprettelsestidspunkt for kontoen.

Aldersopsparing i korte træk:

  • Du skal ikke betale skat af aldersopsparingen, når den skal udbetales. Til gengæld kan du heller ikke trække dine indbetalinger til aldersopsparingen fra i skat.
  • Du beskattes kun med 15,3 % årligt af afkastet på din aldersopsparing.
  • Du kan få udbetalt din aldersopsparing fra du når pensionsudbetalings-alderen og 20 år frem i tiden.
  • Din aldersopsparing kan udbetales på en gang eller udbetales over flere omgange.
  • Du kan fortsætte indbetalingen på aldersopsparingen, selv om du har fået udbetalt fra den.
  • Din aldersopsparing udløser ikke modregning i folkepensionen.
Kapitalpension

Kapitalpension er ikke længere en mulighed

Skattereformen har medført, at der fra 1. januar 2013 ikke længere var fradrag for indskud på kapitalpension. Afgiften er 40 % ved udbetaling.

Rentetilvæksten bliver desuden kun beskattet med 15,3 %, så der er store fordele ved at have sin formue på en kapitalpension, hvis du stadig ejer en.

Ratepension

Ratepension

En ratepension kan oprettes indtil 20 år efter, at du har nået din pensionsudbetalingsalder.

Som navnet antyder udbetales pensionsordningen i rater over en periode på mellem 10 og 30 år – sidste rate skal være udbetalt, 30 år efter din pensionsudbetalingsalder.

Udbetalingerne beskattes som almindelig lønindkomst – dvs. typisk til bundskat, som i øjeblikket er på cirka 38 %. Da der er ret til fradrag helt op i en eventuel topskat betyder dette, at der kan være fradrag til cirka 56 %. Så der kan være mulighed for en fortjeneste på op til 18 %-points.

Værditilvæksten bliver desuden kun beskattet med 15,3 %, så der er store fordele ved at have sin formue på en ratepension.

Du har desuden mulighed for at tegne invaliditets- og dødsdækninger.

Kontakt os og lad os få en snak om dine muligheder.

Livrente

Hvis du ønsker at opnå et større fradrag end din ratepension tillader, så har vi i Broager Sparekasse indgået en aftale med AP Pension, der giver mulighed for også at opfylde dette kundeønske.

Der findes mange forskellige typer livrenter - kontakt din rådgiver for at høre, hvilken form for livrente, der passer til dig.