
Broager Sparekassens Formuecenter
Om investering
Hvilken type er du?
Er du gambleren, der tør investere i meget risikofyldte papirer? Eller er du den forsigtige, der vil være sikker på at få investeringen tilbage senere?
Inden du investerer, er der flere ting, du skal overveje. Det er vigtigt, at du er meget bevidst om dit investeringsmæssige udgangspunkt og det mål, du ønsker at nå.
Vores Formuecenter kan hjælpe dig på vej, og står klar med rådgivning, når du skal investere.
Nyt investeringsunivers
I forlængelse af, at nye EU-regler trådte i kraft den 3. januar 2018, har vi lavet vores nye investeringsunivers. Her kan du blive klogere på vores investeringspolitik, få spændende investeringsnyheder og anbefalinger fra vores Formuecenter.
De nye regler er lavet for at beskytte kunder i forbindelse med investeringer i værdipapirer.
De fordele, du får som investeringskunde, er tilpasset størrelsen på dine investeringsdepoter. Jo større investeringdepot, jo flere fordele og viden får du fra vores investeringsunivers.
Adgangen til investeringsuniverset er således tilpasset din situation og dine behov. Uanset, hvor meget du investerer, er du altid sikret professionel og faglig rådgivning.
Vi tilbyder dig
- personlig rådgivning
- markedsvurdering
- gennemførelse af handler
I vores investeringsrådgivning tager vi blandt andet hensyn til din investeringshorisont, dine afkastkrav og din holdning til risiko. På den måde sikrer vi, at du får det bedst mulige grundlag for at træffe dine investeringsbeslutninger. Samtidig giver vi dig flere muligheder for værdipapirhandel. Du kan gennemføre handler enten ved henvendelse til din rådgiver, via netbanken eller via mobilbanken.
Inden du selv begynder at investere og søge finansielle informationer på nettet, anbefaler vi, at du tager fat i din rådgiver, så I sammen kan fastlægge din investeringsprofil.
Vi arbejder sammen med nogle af de dygtigste danske investeringsforeninger. For at sikre mangfoldigheden og uvildigheden har vi forskellige samarbejdspartnere.
Aktier og obligationer
Aktier
At købe aktier er at købe en lille del af en virksomhed, og du kan få afkast herfra på to måder; udbyttebetaling og kursgevinster. Sidstnævnte er den mest normale. Har du købt en aktie til kurs 100 og kan sælge den igen til kurs 120, har du tjent 20 pct. på aktien.
Kursen på aktierne bestemmes af, hvordan det går i de enkelte virksomheder, men også hele verdensøkonomien. Der er typisk en høj risiko ved at investere i aktier.
Obligationer
Obligationer er et lån til en stat, en gruppe boligejere (realkredit), eller en virksomhed. Dem, der har lånt pengene, betaler en rente herfor og tilbagebetaler også lånet (udtrækninger). Lånet kan sælges videre til andre, og ligesom på aktierne, er der en kurs som obligationerne handles til. Størstedelen af afkastet kommer som løbende rentebetaling, og kun en mindre del som kursgevinster.
Kursen på obligationer bestemmes af udviklingen i renten, hvor lang løbetid obligationen har og hvordan omverdenen vurderer obligationsudstederes evne til at tilbagebetale.

Formuecentret - fra venstre: Daniel Eggert, Leif Thomassen og Jannik Petersen