
Sommerhuslån
Sommerhusdrømme i sigte
Den forgangene uges solskinsrige vejr har for alvor sat gang i sommerdrømmene. Måske, skal I syd på med familien, på camping, eller måske, skal I erhverve jer et sommerhus.
Mulighederne for at købe et sommerhus bliver i denne tid forbedret, da flere og flere sommerhuse kommer til salg. Det fortæller Sune Malthe-Thagaard, som er chefanalytiker for Totalkredit, i en artikel for Totalkredit.
Den stigende interesse for sommerhuse kan også mærkes i sparekassen, fortæller filialleder Tonni Johannsen: ”Vi får stadig en del henvendelser omkring sommerhuse, størstedelen af disse drejer sig om fastforrentede lån.” Denne vurdering korresponderer også fint med tallene fra Totalkredit, som viser at cirka 60% af sommerhuskøberne i 2023, har benyttet sig af fast rente.
Fast eller variabel rente?
Valget af rente er enormt individuelt. Lånet skal passe ind i jeres samlede økonomi – det kan være, at du er mest tryg ved et lån med en længere løbetid og fastrente, alternativt, kan det være, at I har lyst til at løbe en renterisiko, hvis I forventer et rentefald i nærmeste fremtid. Omvendt, kan man således også risikere, at renten senere hen, stiger til et niveau højere end det fastforrentede lån.
Forskellen på andelen af lån med fast og variabel rente har før i tiden været større. Den relativt lille forskel, skyldes nu, at forskellen på renterne er faldet på det seneste. Det er altså blevet billigere at være på den sikre side.
Du kan læse hele artiklen fra Totalkredit her.