
Svindlere er på spil igen
Pas på svindelopkald
Vi oplever i øjeblikket, at svindlere ringer til vores kunder fra vores hovednummer 74 18 38 38 i forsøget på at få fingrene i vores kunders MitID-koder, adgangskoder, kortoplysninger eller andre personfølsomme oplysninger.
Du skal aldrig overføre penge på baggrund af sådan en opringning og aldrig oplyse dine personfølsomme oplysninger over telefonen. Ingen med reelle hensigter vil kontakte dig, for at få disse oplysninger.
Hvis du oplever dette, er det forsøg på svindel.
Vi opfordrer derfor vores kunder til at være særlig opmærksomme på sådanne opkald. Afbryd samtalen og kontakt sparekassen, når du har mulighed for det ved den mindste tvivl.