Lokal opbakning 

Sparekassen forlænger sponsorat med FC Sønderborg

 

I en årrække har sparekassen været sponsor for FC Sønderborg. Klubben, der har til formål at skabe et elitemiljø for U13-U19-spillere i Sønderborg Kommune. Nu forlænger sparekassen igen sponsorataftalen og bliver hovedsponsor for den lokale klub. 

 

"Vi vil gerne bakke op om at styrke de unges muligheder for at spille fodbold på et meget højt niveau. Sønderborg Kommune skal have en stærk fodbold-overbygning. Det kan også være med til at tiltrække arbejdskraft til området, hvor børnenes muligheder for udvikling måske er sidste brik, der skal til for at flytte”, siger Lars Christensen, direktør i Broager Sparekasse.

 

”Vi er meget taknemlige for, at Broager Sparekasse igen har valgt at støtte FC Sønderborg som hovedsponsor. Det betyder, at vi forsat kan udvikle fodboldtalenter i Sønderborg kommune i et samlet overbygningsprojekt. Vi kan fastholde de mange talentfulde fodboldspillere i lokalområdet til gavn for vores moderklubber med den støtte, vi får fra Broager Sparekasse,” lyder det fra Jesper Damm Andersen fra FC Sønderborgs forretningsudvalg. 

 

FC Sønderborg består af 11 lokale fodboldklubber med ca. 2500 medlemmer. Talentfulde spillere kan træne og spille i FC Sønderborg uden, at de bliver meldt ud af deres moderklubber rundt omkring i kommunen. På den måde bevarer spillerne tilknytningen til deres moderklubber.

 

Læs mere om FC Sønderborg