Covid-19 - Corona-virus

Undgå svindlere - også under coronakrisen

Svindlere er på spil igen, og de bliver dygtigere og dygtigere. De virker troværdige, og det kan betyde, at du som kunde er mindre på vagt. 

Det er vigtigt at understrege, at medarbejdere i Broager Sparekasse ALDRIG vil bede dig udlevere dine personlige koder.

Mange steder er lukket ned og kører på lavt blus, men IT-kriminelle arbejder på højtryk i disse dage.

De kriminelle udnytter en skrøbelig situation og vores frygt for, hvad der skal ske. De kriminelle prøver at narre folk til at give dem fortrolige oplysninger. Det kan fx. være NemID-oplysninger, SMS-koder, cpr-nummer eller login til populære tjenester på nettet.

Husk endnu engang på, at vi som pengeinstitut ALDRIG vil bede dig om koder eller andre fortrolige oplysninger over telefonen.

Hvis du oplever dette, er det forsøg på svindel. 

Loft på straksoverførsel

Som et nyt tiltag, har vi i Broager Sparekasse sat loft på straksoverførsler. Hvis uheldet er ude, og kriminelle får adgang til din netbank, kan de derfor ikke bruge funktionen "straksoverførsel" i lige så høj grad som tidligere.