
Broager Sparekasse i Vojens
Erik Dall Nørgaard i Vojens
Sparekassens nye filial i Vojens har fået endnu en skarp spiller med på holdet. Erik Dall Nørgaard startede den 1. september som privatkunderådgiver i Broager Sparekasse i Vojens.
Med næsten 40 års erfaring i branchen bidrager han med kompetencer, som der er brug for i vores nye filial.
"Holdet i Vojens består af erfarne kollegaer, der kender området, så det bliver spændende at være med til, at etablere en ny sparekasse her", lyder det fra Erik Dall Nørgaard.
"Sparekassens værdier passer godt til mig. Der er lagt vægt på rådgivning i øjenhøjde, og at have kunderne tæt på. Derfor giver det også mening for mig, at arbejde i Vojens, hvor jeg selv bor", fortæller Erik.
Håber på opbakning
Privat bor Erik i Vojens, og har gjort det i 40 år. Han brænder for sit område og sin by, og opfordrer til at bakke op om de lokale initiativer, hvis de små byer fortsat skal være attraktive.
Jeg gør som mange kunder har gjort de seneste år, og skifter fra at stort pengeinstitut til lille og lokalt pengeinstitut" fortæller Erik og fortsætter: "Jeg mener vi skal bakke op om de lokale tiltag, ellers risikerer vi, at det hele samles i de større byer".
De seneste år har tendensen været, at filialer i de mindre byer er lukket - det samme var tilfældet i Vojens, indtil sparekassen tog chancen i byen.
"Jeg håber vi får stor opbakning her i Vojens", afslutter Erik.