Lokalpuljen 1. halvår 2019

Broager Sparekasse deler 100.000 kroner ud

Broager Sparekasse deler over 100.000 kroner ud til lokale initiativer

Årets første Lokalpulje er blevet uddelt, og der var rigtig mange gode projekter at vælge imellem. I 2018 havde sparekassen besluttet at gå fra kvartalsvis til halvårlig uddeling af midlerne fra Lokalpuljen for bedre at kunne imødekomme størrelsen på en del af projekterne der ansøges om.

Første halvår 2019 blev således delt ud til kultur- og idrætsforeninger i lokalområdet. Håndboldklubben Egene fik midler til deres håndboldstævne, som afholdes her i april måned.

Også håndbolden i Broager fik en sum penge til indkøb af nye mini-håndboldmål - til brug for deres Trille & Trolle håndbold samt deres håndboldfitness hold. 

I Tinglev bruger en lang række frivillige fra Tinglev Forum tid og kræfter på at klippe græs på ikke-offentlige stier til gavn for byen og turister. Hertil blev der søgt om en trailer til at fragte deres græsklipper frem og tilbage imellem områderne.

I Blans arrangereres der ”Blans Rundt” løbet, hvor midlerne går til leje af tidtagersystem samt løbsnumre. 

Nybøl Idræts- og Kulturforening havde søgt om midler til nye stole i Klubhuset i Nybøl – hvilket de fik en håndsrækning til. Inventar blev det også til i Broager Kultur, hvor der blev givet midler til indkøb af caféborde, som fremover skal bruges til foreningens kulturarrangementer.

Handicapidrætten i Aabenraa ønskede sig nye opklappelige tilskuersæder til brug i Enstedhallen, hvor de spiller el-hockey, hvilket er hockey i kørestole. 

Minigolfen i Broager manglede midler til at renovere deres klubhus, der med 40 år på bagen trængte til nye beklædningsplader. 

Og endelig blev Høruphav Ro- og Kajakklub tilgodeset med penge til indkøb af en ny 2’er turkajak.

Lokalpuljen er igen klar med en ny udlodning efter den 30. september 2019, hvor næste ansøgningsfrist udløber.

Læs mere om Lokalpuljen på www.broagersparekasse.dk/sponsorater.