Slut pr. 1. januar 2019

Slut med 500-Eurosedler

Slut med 500-Eurosedler

Som følge af, at Den Europæiske Centralbank stopper med at udgive 500-Eurosedler pr. 1. januar 2019, stopper Broager Sparekasse også med at indløse disse pr. 1. januar 2019.

Ønsker du at indløse 500-Eurosedler, skal dette derfor ske inden årets udgang.

For erhvervskunder
Som erhvervskunde er risikoen for at modtage en 500-Euroseddel måske lidt større, hvis du handler med udlandet. Har du kunder, der afregner kontant i Euro, anbefaler vi, at du giver kunderne besked, om du ikke længere ønsker at modtage 500-Eurosedler som betaling.

500-Eurosedlen er fortsat et lovligt betalingsmiddel, men vi og en lang række andre danske pengeinstitutter modtager pr 1. januar 2019 ikke længere pengesedlen. 

Beslutning om at fjerne 500-Eurosedlen
Grunden til beslutningen i Styrelsesrådet, ECB (Den Europæiske Centralbank), skyldes bekymringer om, at 500-Eurosedlen kan ”fremme ulovlige aktiviteter”, som det hedder i ECBs pressemeddelelse fra d. 4. maj 2016.