Når du har brug for lidt ekstra 

Lån og kreditter

Forbrugslån

Der findes mange muligheder for at låne penge i dag – og lige så mange muligheder for at betale alt for meget for dette. Vi vil gerne give et bud på det lånebehov, du har, til konkurrencedygtig pris og vilkår – så du undgår dyre hurtige forbrugslån.

Lønkonto med kredit

Vi kan også tilbyde vores kunder, der opfylder vores kreditbetingelser, at knytte en kredit til lønkontoen. Så har du en reserve til evt. uforudsete udgifter, betaler kun rente af det du bruger og bestemmer selv tilbagebetalingen.

Lån til bil eller bolig

Vi har naturligvis også specielle lån til køb af bil eller boligen - uanset om du vil købe eller bygge bygge selv. Og en ekstra fordel for energirigtige bil og boliglån med vores ZERObillån og ZEROboliglån. Kontakt din rådgiver, så får vi en snak om hvordan vi kan hjælpe dig med finansieringen.

Energirigtige finansieringer

Broager Sparekasse er det sønderjyske pengeinstitut, der hjælper kunderne med at finansiere energirigtige, bæredygtige tiltag. Sparekassen har en række produkter, der støtter op om den grønne omstilling i Sønderborg Kommune. Hos Broager Sparekasse er der lånemuligheder som: ZERObolig, ZERObillån og ZEROerhverv. Kort sagt er der mulighed for at tilbyde lån til energibesparende tiltag hos kunderne.

Vilkår og betingelser

ZERObillån

Betingelser for ZERObillån

ZERObillån gælder for alle biler med energimærkning A - A+++.
Løbetid op til 8 år minus bilens alder og forudsætter kaskoforsikring på bilen.
Lånet kræver helkundeforhold i Broager Sparekasse og normal kreditvurdering jf. vores gældende politikker.

Det med småt:

  • Pålydende rente: 2,95%
  • Debitorrente: 2,99%
  • ÅOP før skat er 4,40%
  • Ekspeditionsgebyr: 750 kr.
  • Ejerpantebrev (bil): 1.000 kr.
  • Stiftelsesprovision: 4.216 kr. (2% af lånets størrelse)
  • Offentlige afgifter 4.860 kr.

Ved et samlet kreditbeløb på 200.000 kr. med en pålydende rente på 2,95% p.a. svarende til en variabel debitorrente på 2,99% p.a. (renters rente) og en løbetid på 8 år, er de månedlige ydelser på 2.486,11 kr. ÅOP før skat er på 4,40%.

Det samlede beløb der skal betales tilbage udgør 236.939 kr., heraf udgør etableringsomkostninger 5.966 kr., offentlige afgifter 4.860 kr. og renter 26.113 kr.

Ovenstående vilkår er opdateret: Maj 2017

ZEROboliglån
Vi tilbyder flere muligheder for at finansiere din bolig - uanset om der er tale om parcelhus, ejerlejlighed eller sommerhus. Vores kompetente rådgivere er klar til at rådgive dig ud fra dine behov og ønsker.

Boliglån

Variabelt forrentet lån med en løbetid op til 20 år. Renten afhænger bl.a. af lånets sikkerhedsmæssige placering i huset.

Byggerådgivning

Går du i byggetanker eller med planer om en større istandsættelse eller ombygning derhjemme, og kender du ikke det præcise omfang, eller har endnu ikke taget stilling til din endelige finansiering, kan et boliglån i Sparekassen være en mulighed. Med et boliglån kan du gøre arbejdet færdigt indenfor et aftalt loft, og først aftale afviklingen, når alt er på plads.

Købesumsgaranti

Har du købt hus og betalt den kontante udbetaling, vil der typisk skulle stilles pengeinstitutgaranti for restkøbesummen. Sparekassen er dig naturligvis behjælpelig med en sådan garanti, så din boligdrøm kan gå i opfyldelse. Garantien løber til overtagelsesdagen og vil skulle erstattes af en endelig finansiering.

Nedsparingslån

Velegnet til dig, der har stor friværdi i huset. Der udbetales f.eks. 2.000 kr. om måneden i 10 år fra lånet til lønkonto. Lånet er variabelt forrentet og skal først indfries ved salg af huset.

Totalkredit

Via vores samarbejde med kreditforeningen Totalkredit tilbyder vi alle former for realkreditlån; både fastforrentede lån og variabelt forrentede BoligXlån. I sommerhuse kan vi tilbyde kreditforeningslån op til 60 % af husets værdi, i parcelhuse op til 80 %.

Energirigtig forbedring med ZEROboliglån

Vil du låne til energirigtig boligforbedring - er ZEROboliglån en attraktiv finansiering. Energirigtig forbedring kan være mange ting - alt lige fra vindafskærmning af huset til udskiftning af varmekilde, efterisolering af hulmur, gulv og loft. Herunder har vi listet en række energirigtige forbedringer:

  • Isolering af varmerør
  • Isolering af loft
  • Isolering af hulmur
  • Indvendig isolering
  • Isolering af gulv
  • Isolering af sokkel
  • Vindafskærmning
  • Fugning af vinduer/døre
  • Udskiftning af glas i vinduer
  • Udskiftning af vinduer/døre
  • Udskiftning af ovenlysvinduer
  • Udskiftning af tag/ekstra isolering
  • Opsættelse af varme/luft-luft varmepumpe
  • Udskiftning af varmekilde til fjernvarme
  • Udskiftning af gasfyr
  • Opsættelse af varme/luft-varmepumpe
  • Installation af jordvarme
  • Installation af anden varmekilde
  • Ventilationsforbedringer
  • Installation af solvarme
  • Installation af solceller
  • Installation af husstandsvindmølle
  • Udskiftning/installation af varmepumpe
  • Udskiftning af toilet

 Kontakt din rådgiver og hør nærmere om ZEROboliglån.