BEKENDTGØRELSE OM

Lønpolitik

Aflønningspolitik, jf. lov om finansiel virksomhed § 77 a

Lønpolitik for Broager Sparekasse

I medfør af Lov om finansiel virksomhed, CRR forordningen samt oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle virksomheder, har bestyrelsen vedtaget følgende lønpolitik.

Politikken fastsætter sparekassens politik og retningslinjer for tildeling af løn, herunder pensionspolitik og retningslinjer for tildeling af fratrædelsesgodtgørelse, og herved fremme en sund og effektiv risikostyring, som ikke tilskynder til overdreven risikotagning.
Det er desuden formålet, at lønpolitikken er i overensstemmelse med sparekassens strategi, målsætninger, værdier og langsigtede interesser, herunder aflønning af ansatte i overensstemmelse med lovkrav om beskyttelse af kunder og investorer samt lovgivning i øvrigt.

Aflønningspolitikken forelægges efter vedtagelse i bestyrelsen til godkendelse på repræsentantskabet.

Senest vedtaget på bestyrelsesmødet den 30. januar 2023.

Senest godkendt på repræsentantskabsmødet 22. marts 2023.

 

Aflønningspolitik for Broager Sparekasse

1 - Indledning

I medfør af lov om finansiel virksomhed, bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, CRR-forordningen samt oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle virksomheder, har bestyrelsen i Broager Sparekassevedtaget følgende lønpolitik.

Politikken fastsætter sparekassens politik og retningslinjer for tildeling af løn, herunder pensionspolitik og retningslinjer for tildeling af fratrædelsesgodtgørelse, og herved fremme en sund og effektiv risikostyring, som ikke tilskynder til overdreven risikotagning.

Det er desuden formålet, at lønpolitikken er i overensstemmelse med sparekassens strategi, målsætninger, værdier og langsigtede interesser, herunder en holdbar forretningsmodel.

Endvidere gælder der kønsneutralitet i aflønningen, således at sparekassen skal sikre lige løn uanset køn for arbejde af samme art eller arbejde af samme værdi.

Endelig skal lønpolitikken og aflønningen være i overensstemmelse med lovkrav om beskyttelse af kunder og investorer samt lovgivning i øvrigt. Sparekassen sikrer fastlæggelse af og kontrol med aflønningen, herunder lønpolitikkens efterlevelse, hvilket bidrager til at undgå eventuelle interessekonflikter i forbindelse med aflønning.

 

2 - Lønpolitik

Politik vedrørende løn og pension samt retningslinjer for pensionspolitik og fratrædelsesgodtgørelse for bestyrelse, direktion, ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på sparekassens risikoprofil (væsentlige risikotagere), samt ansatte i kontrolfunktioner i Broager Sparekasse.

Idet Broager Sparekasse kun anvender fast aflønning, er aflønning hverken helt eller delvist gjort direkte afhængig af efterlevelse af sparekassens bæredygtighedsmål. Bestyrelsen har i stedet anvist direktionen om at have stor fokus på bæredygtighed ved driften af sparekassen.

Bestyrelse og direktion

Repræsentantskabet har besluttet, at bestyrelsen aflønnes med fast honorar.

Bestyrelsen har besluttet, at direktionen aflønnes med en fast løn.

Der udbetales således ikke variable løndele til bestyrelse og direktion, hverken i form af løn, pension eller anden tilsvarende ordning.

Væsentlige risikotagere / nøglepersoner

Bestyrelsen udpeger efter behov, dog minimum årligt, de ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på sparekassens risikoprofil.

Udover bestyrelse og direktion, som per definition er risikotagere, er følgende medarbejdere udpeget som væsentlige risikotagere / nøglepersoner:
· underdirektør og hvidvaskansvarlig Morten Vestergaard
· kreditdirektør Andreas Hessellund Andresen
· compliance- og risikoansvarlig Doris Kristensen
· formuecenterdirektør Leif Thomassen

Vederlæggelsen af væsentlige risikotagere varetages af direktionen.

Der udbetales ikke variable løndele til ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på sparekassens risikoprofil (væsentlige risikotagere), hverken i form af løn, pension eller anden tilsvarende ordning, herunder ad hoc eller skønsmæssige beløb som tildeles i løbet af året.

Ansatte i kontrolfunktioner

Der udbetales ikke variable løndele til ansatte i kontrolfunktioner, hverken i form af løn, pensionsbidrag eller anden tilsvarende ordning, herunder ad hoc eller skønsmæssige beløb, som tildeles i løbet af året.

Lønpolitik gældende for ansatte i sparekassen

I tilknytning til ovennævnte lønpolitik, der gælder for de angivne persongrupper, gælder følgende regler for aflønning af samtlige ansatte i sparekassen, når de udfører de beskrevne aktiviteter:
- Aflønning af sparekassen ansatte, der rådgiver forbrugere om samt yder eller bevilger kredit mod pant eller ved en tilsvarende sikkerhedsstillelse i fast ejendom, fastlægges, så der er overensstemmelse med sparekassens forpligtelser efter god skik reglerne i Lov om finansiel virksomhed. Aflønning til de ansatte må ikke tilskynde til risikotagning, som overskrider sparekassens risikoprofil. Derudover skal aflønning være uafhængig af antallet af imødekomne ansøgninger om boligkredit eller andre former for salgsmål.
- Aflønning af sparekassens ansatte, der formidler forsikrings- og pensionsprodukter, fastlægges, så der er overensstemmelse med sparekassens forpligtelser efter den gældende lovgivning, der har gennemført forsikringsdistributionsdirektivet.

Aflønning til ovennævnte persongrupper sker alene i henhold til indgået overenskomst.

Der udbetales ikke variable løndele til øvrige ansatte i sparekassen ud over, hvad der følger af indgået overenskomst.

3 - Aflønningsudvalg

Der er ikke nedsat et aflønningsudvalg i sparekassen.

4 - Årlig gennemgang af lønpolitikken
Bestyrelsen skal gennemgå lønpolitikken en gang om året med henblik på at tilpasse lønpolitikken til sparekassens udvikling.

Bestyrelsens vedtagne ændringer til lønpolitikken forelægges til godkendelse på repræsentantskabsmødet. Afstemning om lønpolitikken på repræsentantskabsmødet finder sted hvert 4 år samt ved enhver væsentlig ændring af lønpolitikken.

Bestyrelsen skal foranledige, at lønpolitikken offentliggøres hurtigst muligt efter godkendelse på repræsentantskabsmødet på sparekassens hjemmeside.

Det samlede vederlag, som sparekassen udbetaler til hvert enkelt medlem af bestyrelsen og direktionen vil blive offentliggjort i sparekassens årsrapport.
5 - Efterlevelse af lønpolitikken og kontrol med dens efterlevelse

Sparekassens bestyrelse har ansvaret for lønpolitikkens gennemførelse.

Sparekassens bestyrelse fastsætter nærmere retningslinier for kontrol af politikkens efterlevelse, der sikrer at der mindst én gang årligt foretages kontrol af, om politikken efterleves. Resultatet heraf rapporteres til bestyrelsen.

Bestyrelsen skal føre kontrol med aflønning af direktionen, den risikostyringsansvarlige, den complianceansvarlige samt ansvarlige for væsentlige afdelinger.