Garantindskud
Hvad er et garantbevis?
Når du køber garantbeviser i Broager Sparekasse ved du, at din investering anvendes lokalt, og at du derved er med til at fremme udviklingen indenfor området.
Garantbeviser lyder på 1.000,00 kr. pr. stk., og som garant får du udbetalt en attraktiv rente af din investering.
Garantindskud er en del af sparekassens ansvarlige kapital. Det betyder, at garantindskud ikke er dækket af Indskydergaranti-fonden. Garantindskud er med andre ord risikovillig kapital - det er derfor, vi giver en høj rente. Når du har et garantindskud, opnår du bl.a. at få medindflydelse i Broager Sparekasse.
Renten på garantindskud er variabel og tilskrives én gang årligt
pr. 31. december. Renten er p.t. 2,10% på garantindskud.
Kapital-, Rate- og Selvpensionsmidler vil kunne anvendes som investering i garantbeviser.
Frigivelse af garantkapital i frie midler skal opsiges inden 31. december til udbetaling pr. 31. marts i det kommende regnskabsår (jfr. vedtægterne)
Som garant kan du blive opstillet til valg til repræsentantskabet, og du har stemmeret ved disse valg, som foregår hvert 4. år. Som garant er du med til at fremme Sparekassens udvikling, og derved får du en tættere forbindelse til dit pengeinstitut.
Ved det årlige garantmøde får du en klar orientering om Sparekassens udvikling, og du bliver orienteret om nye tiltag.
Som garant kan du opnå indflydelse på højeste niveau i Broager Sparekasse.
Du kan se vores vedtægter og bestemmelser om garantbeviser her.

