Skolekonto
Når du er mellem 13 og 17 år har du mulighed for at få et fritidsjob, eller har du det allerede? - eller får du måske lommepenge hjemmefra, som du gerne vil have ind på en konto?
Du kan oprette "lønkontoen" til den første rigtige løn, eller opsparingskontoen til konfirmationsgaven!
Til Skolekontoen kan der knyttes:
- Internt hævekort til brug i sparekassen automat.
- Fra 15 år kan du få et VISA Electron som også kan bruges i automater og i butikker. Visa Electron er online med det pengeinstitut, der udsteder kortet. Det betyder, at der tjekkes, om der er penge på kontoen, inden et køb bliver gennemført.
Når du fylder 18 år, sender vi et brev til dig om, at du kan komme forbi til et møde med en ung-rådgiver. Rådgiveren vil gerne snakke med dig, for at vi kan lære dig bedre at kende, og jo mere din rådgiver kender dine fremtidsplaner, jo bedre kan vi hjælpe dig. F.eks. kan du få noget at vide om de dyre lån og kreditter, som butikkerne ofte tilbyder.
Har du brug for en lønkonto? Ring til din rådgiver, så skal vi nok hjælpe dig.
Din rådgiver er den samme som vedkommende, dine forældre har.

