Der er ingen varer i indkøbskurven.

Erhvervskunderådgiver

Vi søger en erhvervskunderådgiver til vores erhvervscenter.

Erhvervscentret betjener mindre og mellemstore erhvervskunder i hele vores geografiske markedsområde. Vores erhvervskunder er bredt fordelt over brancher – vi holder fast i vores politik om, at vi ikke har brancher, der fylder mere end 10 % af vores samlede forretninger med erhvervskunder. Ud over direkte kundebetjening fungerer erhvervscenteret som videns og sparringspartner på erhvervsområdet for alle Sparekassens filialer i hverdagen.

Jobbet
Vi søger en dygtig, udadvendt og opsøgende erhvervskunderådgiver, som til stadighed skal udvikle og udvide en bestående kundeportefølje, som løbende overdrages.

Jobbet indebærer 360 graders rådgivning for den enkelte erhvervskunde inden for forskellige selskabsformer og brancher.

I dagligdagen får du opbakning af filialservice erhverv som fungerer som back-up, samt af vores stærke investerings- og pensionscenter.

Vores forventninger
Vi forventer, at du har nogle års erfaring fra lignende stilling i et pengeinstitut, og kan dokumentere dine resultater herfra.

Kunderne er du god til at behandle på en professionel og serviceminded måde, og du har forståelse for kunders individuelle behov.

Du har et bredt kendskab til brancher og erhverv og en sund forretnings- samt kreditmæssig indstilling.

Vi forudsætter, at du helt naturligt kan indgå i et godt samspil med resten af centret, og organisationen som helhed.

Uddannelsesmæssigt har du den rette faglige indsigt understøttet af relevant teoretisk baggrund.

Lokalkendskab og stort branchekendskab vil være en fordel.

Vi tilbyder
Du kommer til at indgå i en uformel organisation, hvor der ikke er langt til toppen.

Arbejdsstedet har udgangspunkt i Sønderborg.

Du tiltræder snarest muligt, men vi venter gerne på den rette.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til erhvervsdirektør Andreas H. Andresen på tlf. 30 22 6034.

Send din ansøgning til vores HR-funktion på jep@broagersparekasse.dk

Midt i vores travle og seriøse hverdag har vi et uformelt arbejdsmiljø.

Broager Sparekasse • Storegade 27 • 6310 Broager • Telefon 7418 3838 • Fax 7444 9334 • Cvr-nr. 66328511