Hak af, kryds af, ving af - eller afstem din konto i netbanken.
Kært barn har mange navne. Som noget nyt, har du nu bedre mulighed for at følge op på posteringerne på dine konti.
I venstre side af netbanken er der komemt en ny kolonne, der hedder Afstem. Du afstemmer din konto ved at klikke på fluebenet ud for den enkelte postering.
Du kan vælge at afstemme en bevægelse ad gangen eller alle bevægelser på én gang. ”Alle” betyder her, at de bevægelser, der er vist på skærmen -inkl. dem der vises ved scroll.
Fortryder du en markering, kan du blot fjerne den igen. Det kan dog kun gøres for en postering ad gangen,ikke for alle på én gang. Dette for at undgå, at man med et fejl-klik får slettet alle markeringer, og dermed skal starte forfra.
Afstemning sker på kontoniveau og følger kontoen. På en fælles-konto vil begge ejere altså kunne afstemme, selvom kontoen er knyttet til to forskellige aftaler.